Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6o
§27. Brugsrettigheder.
Ejendommen ligger. Betydningen af denne Tinglæsning, hvis
Virkning regnes fra den Dag, samme ere foretagen, er forskjellig
i Danmark og i Norge. Ifølge Frdn. 4 Decbr. 1795 1 og
Fdg. 25 Novbr. 1831 er Tinglæsning i Danmark, efter hvad
der almindeligt antages, nemlig kun nødvendig for at sikre
Brugeren overfor dem, der, uvidende om Brugsretten, ved
Retshandel med Ejeren erhverve Retttigheder i Ejendommen,
derimod er den ikke nødvendig for at stille Brugeren udenfor
Konkurrenceforhold tilUdlejerensKreditorer. En aktuel Brugshaver
i Danmark risikerer — afset fra den nys omtalte lille Lempelse
— Intet ved Udlejerens Konkurs eller ved Arrest og Udlæg
(Afsætning), foretagen af hans Kreditorer.2 I Norge derimod er
Tinglæsningen ifølge L. 12 Oktbr. 1857 § 6 jfr. Konkurslov af 6 Juni
1863 § 128 bleven nødvendig i begge de nævnte Relationer.3
Uden for den nyere Lovgivnings Forskrifter om
Tinglæsningen ligger i Danmark Brugsforhold med Hensyn til
Fæstegods, jfr. Fdg. 25 Novbr. 1831 § 3, i Norge Brugsforhold over
Husmandspladser. Vel er ogsaa ved disse Forhold en
Tinglæsning foreskreven henholdsvis ved Fdg. 8 Febr. 1810 § 6 og
Loven af 24 Septbr. 1851 § 4; men denne Tinglæsning har i
Almindelighed ikke Betydning for at sikkre Retten mod
Tredjemand.4 Med Hensyn til de nævnte Brugsforhold har det derfor
sit Forblivende ved Lovens Bestemmelser.
Hermed er Brugshaverens Stilling i Forhold til senere
Retserhvervelser angiven. Naar en Brugshaver støder sammen med
ældre Rettigheder — hvormed altsaa staa i Klasse Rettigheder,
der have vundet Prioritet ved at Brugskontraktens Tinglæsning
er forsømt — eller med samtidige Rettigheder, er det Regel, at
Brugshaveren i første Fald maa vige for, i andet Fald konkurrere
med den kolliderende Ret. Ligesom dog den sidste Regel
for Norges Vedkommende maa lempes, naar Brugsforholdet
1 Se om denne Fdg. de af Aubert i R. T. 1871, 153 — 56 givne Oplysninger.
2 Det følger af Hovedreglen, at den utinglæste Brugsret maa vige, naar
Ejendommen af Konkursboet sælges til en godtroende Erhverver.
3 Hallager-Aubert II, 43.
4 Om Fortolkningen af Fdg. 8 Febr. 1810 § 6 se de afvigende Opfattelser
hos Gram 436—38; Aagesen Progr. 1866, 150; Borup 211 og V. C. Ussing
192 — 94. Om de norske Husmandsforholds Beskyttelse ligeoverfor Tredjemand
s;e Hallager-Aubert II, 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
