- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
161

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 27. Brugsrettigheder.

161

støder sammen med et samtidigt tinglyst Udlæg, idet dette
i saa Fald ubetinget skal gaa foran, jfr. L. 12 Okt. 1857
§ 7,1 saaledes er det en ejendommelig for Brugsforhold
gjældende Regel, at Brugeren, der er i Besiddelse af Godset,
ingensinde behøver at fraflytte det Lejede før til almindelig Fardag
efter at have faaet foregaaende Opsigelse med lovligt Varsel,
jfr. den danske og norske Fdgn. 4 Debr. 1795. I Danmark er
almindelig Fardag ved Kjøbstadhuse den tredje Tirsdag i April
og Oktober og Opsigelse skal ske henholdsvis inden Nytaar
og St. Hansdag; ved Jordejendomme kan ifølge Fdg. 25
Novbr. 1831 Fraflyttelse ikkun fremtvinges til 1 Maj efter
Opsigelse inden foregaaende Aars St. Hansdag; om Huse paa Landet
se Fdg. 27 Maj 1848 § 4. I Norg eer paa Landet sædvansmæssig
14 April Flyttedag og Opsigelse maa ske inden Jul.2

Medens efter Foranstaaende den de almindelige aktuelle
Brugsforhold tilkommende Retsbeskyttelse tilstrækkelig tydeligt
fremgaar af Lovgivningerne, have derimod hverken de danske eller
norske Love nærmere udtalt sig om, hvilken Stilling en Bruger
indtager, naar han, forinden han opnaar Besiddelsen, lader sin
Kontrakt tinglæse. Theorien har imidlertid i Danmark længe
opstillet den Lære,3 for hvilken der først søgtes indirekte Støtte
i D. L. 1-3-7 °S derefter i F. 28 Marts 1845 §11, at
Tinglæsningen af en hvilkensomhelst Kontrakt, hvorved Ejerens Ret
til at raade over en fast Ejendom begrændses, medfører den
Virkning, at den Berettigede bliver uangribelig af alle dem, som ved
senere at indlade sig i Retshandel med Ejeren erhverve
Rettigheder i Ejendommen, medens han derimod, hvor ingen
anden Bestemmelse haves, maa vige for Ejerens Kreditorer
i Tilfælde af Konkurs eller Udlæg saavelsom for dem, der i
Henhold til tidligere indgaaede Kontrakter opnaa tinglige
Rettigheder i Ejendommen. En saadan begrændset
Retsbeskyttelse vil der altsaa i Danmark blive tillagt nævnte Bruger.4

1 Hos Hallager-Aubert II 42—3 og Scheel II 232 udledes det af Ordlyden
i Fdg. 4 Decbr. 1795 at et Brugsforhold, der tinglæses samtidigt med et Skjøde
eller et Pantebrev, skal vige; se herimod Aagesen: Progr. 1871 S. 110. Omvendt
antages en samtidig tinglyst Arrest at maatte vige, se Hallager-Aubert I, 256.

2 Hallager-Aubert II 14—15. 3 Ørsted Ark. f. Retsv. II, 379-87.

* Gram II, 2, 56; Scheel II, 234; Aagesen Indledning 425.

Nordisk Retseneyklopædi. II. 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free