- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
163

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 27. Brugsrettigheder.

163

som i Danmark og Norge, at den blotte Kontrakt ikke giver
nogen tinglig Ret. For at en saadan Ret kan opnaas,
kræves derimod, at Brugshaveren begjærer sin Kontrakt
indtegnet. Kontrakten er ikke bunden til nogen Form.1 Fra
det Øjeblik Indtegningen er begjært, staar Brugeren
uanfægtet saavel af dem, der senere ved Retshandel med Ejeren
erhverve Rettigheder i Ejendommen, som af Ejerens
Kreditorer være sig i Tilfælde af Konkurs eller i Tilfælde af
Udlæg. Retsbeskyttelsen er altsaa den samme som den, en
dansk eller norsk aktuel Bruger opnaar ved Tinglæsningen,
men en lille Forskjel er dog til Stede. Brugshaveren staar nemlig
i Sverig dog ikke ganske uberørt af Kreditorers Forfølgning.
Der savnes Hjemmel til at stille ham anderledes i
Konkurrenceforhold end en Underpanthaver,2 men heraf følger — hvorom
senere — at han eventuelt maa finde sig i at se sin Ret
omstødt af de privilegerede Krav, der nævnes i H. B. 17-4
(Be-gravelsesudgifter, Registreringsomkostninger, Lægehonorar og
andre Sygeomkostninger, Tjenestefolks Løn) og i H. B. 17-6
(Tiende, Frælserente, Skatter m. m.).

I et enkelt Tilfælde bortfalder ifølge svensk Ret
Nødvendigheden af Indtegning. Naar nemlig ved Overdragelse af
Ejendomsretten over en fast Ejendom Overdrageren udtrykkeligt forbeholder
sig eller en Anden en Brugsret over samme, bliver den saaledes
forbeholdte Brugsret uanfægtelig ikke alene af Erhververen men
ogsaa af dem, til hvem Erhververen overdrager Rettigheder
saavelsom af alle dennes Kreditorer (ogsaa de i H. B. 17-4 og 6
nævnte) jfr. Indtls §§ 48 og 49. Dog maa Brugshaveren for at
bevare Retten i de sidstnævnte Retninger i Stad inden 3 Maa-

’ Om Stempelpapir se L. 19 Septbr. 1879 § 6. Det bringes i Erindring,
at Forsømmelse med at lade Underskriften bestyrke ved Vidner medfører
Ulejlighed ved Indtegningen, jfr. ovnf. S. 152.

2 I Modsætning til svensk Ret frembyder navnlig dansk Ret endel iøvrigt
ikke uløselige Forviklinger derved, at den nuancerer de forskjellige tinglig
Berettigedes Stilling overfor Kreditorerne, medens den mellem dem indbyrdes i Reglen
lader Sætningen prior tempore potior jure bestemme Rangfølgen, hvorved hyppigt
den Situation fremkommer, .at den bedste tinglige Ret maa vige for Krav, som
den daarligere Ret gaar frem for. Iøvrigt er heller ikke i Sverige den Slags
Forviklinger aldeles udelukkede, jfr. som Exempel en senere Note i Udlægsæmnet.
Om de nævnte Forviklinger, se Aagesen Progr. 1871, 86 — 94 og U. f. R. 1878,
718 ff.

11*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free