Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6o §27. Brugsrettigheder.
§ 28. Brugsrettigheders Ophor.
Af de forskjellige Ophørsmaader nævnes her ikkun den, der
er en Følge af Sammenstød med andre tinglige Rettigheder.
I hvilke Tilfælde en Brugsret skal vige, fremgaar af det
Tidligere. Ligeledes er den Ejendommelighed fremhævet, at enhver
aktuel Brugshaver har Krav paa lovlig Fardag. Til det
Foregaaende føjes, at Forholdet kan stille sig saaledes, at et
Brugsforhold i visse Retninger forbliver uforandret, i andre ikke. Naar
nemlig Tinglæsning (Indtegning) er foreskrevet, for at Retten
overhovedet kan holde sig i visse Sammenstødstilfælde, maa det
antages, at den ogsaa kun kan holde sig i den Skikkelse, hvori
den er offentliggjort. Hvis der derfor sker Forandringer i
Vilkaarene, f. Ex. en Forudbetaling af Lejesummen udenfor
Kontraktens Bestemmelser finder Sted, behøve saadanne Retshandler
ikke at respekteres af den senere Erhverver, naar de ikke ere
blevne tinglæste eller søgte indtegnede. Herom har der, saavidt
vides, ikke været Tvivl i Norge og Sverig. I Danmark derimod
har man været tilbøjelig til kun at tillægge Tinglæsningen den
Betydning, at den skulde melde en senere Erhverver, at der
overhovedet existerede et Brugsforhold af en bestemt Varighed,
men at det da forresten maatte være hans Sag at forhøre sig
videre for hos Parterne.1 Denne som det synes mindre
konsekvente Mening, hvorved Hensigten med den befalede
Offentliggjørelse lider et væsentligt Afbræk, turde imidlertid næppe
være rigtig.
Naar nu en Brugshaver maa vige, er det den «selvfølgelige»
Regel,2 at han kun behøver at gjøre dette, forsaavidt det er
nødvendigt til den konkurrerende Rets Fyldestgjørelse; heraf resulterer,
at naar denne Ret er f. Ex. en Panteret, maa Ejendommen
principalt forsøges opraabt med Brugsbehæftelsen.3 Først naar der
da ikke kommer et tilstrækkeligt Beløb ud til den bedre Ret,
sælges Ejendommen ubehæftet, jfr. svensk Indtegningslov § 52,
’Jfr. Aagesen Progr. 1866, 146—49; Gram II, 2, 142—45 men derimod
V. C. Ussing 185—92.
2 Jfr. dansk F. af 25 Novbr. 1831 § i i SI.
3 Jfr. dog om de Tvivl, der i denne Henseende kunne hentes fra ü. og N.
L. 5-7-8, Hallager-Aubert II, 44—45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
