- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
176

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i 76

§31. Servituter.

1831 ere kasuistiske Bestemmelser, holdt man sig derfor til deres
Ordlyd. Hvad man imidlertid end mener herom, saa er det
ialfald med Hensyn til Servituter givet, at der ikke findes
Lovbestemmelser, der kunne afholde fra at tillægge Tinglæsningen
den videre Betydning, som den konsekvente af Lovgivningen i
flere Hovedanvendelser anerkjendte Ordning af Publicitetssystemet
tilsiger. Paa den anden Side er der ingen Grund til at gjøre en
tillempet Anvendelse af Retsantikviteter ved jevnsides med
Tinglæsning at fordre en quasi-Besiddelse. Servituter maa derfor
antages at være undergivne samme Regel i Danmark som i de
tvende andre Lande: Tinglæsningen er nødvendig ved dem i alle
Tilfælde, men den er ogsaa tilstrækkelig til at give dem den
samme fulde tingligretlige Beskyttelse som Brugsrettigheder.

2. Dernæst bliver der Spørgsmaal om Servituters Stiftelse
ved Hævd,1 en Erhvervelsesmaade, der praktisk taget endog
intetsteds i Tingsretten spiller en saa stor Rolle som her.

Ikke alle Servituter kunne dog erhverves ved Hævd. Den
blotte Omstændighed, at Ejeren af en fast Ejendom undlader at
benytte denne paa en bestemt Maade, kan, hvor lang Tid der
saa end gaar, aldrig begrunde nogen Ret for Naboen til at fordre,
at Ejendommen fremdeles ikke benyttes paa denne Maade. Den
faktiske Udøvelse af en vis Rettigheds Indhold, der er nødvendig
til Hævden, mangler her aldeles. Kun de positive Servituter
kunne derfor hævdes.2

I Danmark støttes Servituthævden paa D. L. 5-5-2, der
lyder: «Man kan saavel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd».
De nærmere Betingelser nævner Artiklen ikke, men da den
slutter sig til den foregaaende Artikel, der handler om
Ejendoms-hævd, maa disse hentes her. Ligesom der nu til den tyveaarige
Ejendomshævd kræves Besiddelse, altsaa en vedvarende ydre
Tilstand, saaledes maa noget Lignende fordres med Hensyn til
Servituthævden, men en udvortes vedvarende Tilstand findes kun
ved de synbare Servituter, det er følgelig kun disse, der hævdes
i 20 Aar.3 De usynbare derimod kunne erhverves ved Udøvelse i

1 Gram 461—75; Ørsted Ark. f. Retsv. VI, 319—78; Brandt 128, 459 ff;
Schrevelius II, 145—49.

1 Gram 473; Brandt 461; Schrevelius II, 143.

3 Jfr. Ørsted Ilh. IV, 350 og Ark. f. Retsv. VI, 344; Gram 470.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free