Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 § 33- Panterettens Begreb.
ikkun bero paa en forskjellig Opfattelse af Udlægets Karakter.
Medens man i Danmark, hvor Udlæget oprindelig skete til
Ejendom, fremdeles betragter Tingen som udskilt af Debitors Formue
ved samme, er Udlæget i de tvende andre Lande i Henseende til
Retsbeskyttelse i det Hele identificeret med viljesbestemt Pant.
Med andre Ord Opfattelsen af, naar en Gjenstand er tagen bort
af Debitors Formue, er forskjellig; Reglen om, at den
privilegerede Kreditor ikke kan modsætte sig, at en Gjenstand tages
bort, er fælles, og det er heri, at den privilegerede Fordring
adskiller sig fra Pantefordringen.
2. Naar det er bemærket, at Panteretten er en tinglig
Ret, da er der derved som bekjendt ikke henvist til et
Begreb med faste uforanderlige Retsvirkninger, eftersom en tinglig
Ret snart kan være videre snart snævrere beskyttet.
Oplysende Exempler herpaa kunne netop i temmelig stort Omfang
hentes i selve Pantelæren. Det er vel ubetinget den almindelige
Regel, at Panthavere ikke paavirkes af de Dispositioner,
Pantsætteren foretager med Hensyn til Tingen, men denne Regel er
dog gjennembrudt paa forskjellig Maade. I saa Henseende kan
nævnes det saakaldte almindelige Pant i samtlige Debitors
Ejendele, hvorpaa der i Danmark og Norge endnu undtagelsesvis
forekommer Exempler, eller dog i en hel Klasse af Gjenstande,
hvilket Pant ogsaa kjendes i Sverig, jfr. Fdg. 15 Okt. 1880 § 1.
Da det ved en Pantsætning af denne Art ikke kan være
Meningen at afskære Debitor fra alle Dispositioner over Godset, i
hvilket Fald han kunde blive ude af Stand til at leve i det
borgerlige Samfund, maa Panthaveren finde sig i at se sin
Sikkerhed forringet, naar Debitors Handlinger dog ikke gaa ud over,
hvad hans Levevej fører med sig. Der forekommer endog
almindelige Panterettigheder, trods hvilke Debitor bevarer
Afhæn-delsesfrihed over alle eller visse af sine Ejendele. Saaledes kan
i Norge en Kassebetjent, hvis Bo hæfter for betroede
Oppebørsler, frit sælge (ikke foretage hvilkesomhelst andre
Dispositioner over) sine rørlige og urørlige Ting, jfr. Fdg. 18 Marts
1720 I § 17, og i Danmark kunne saadanne Kassebetjente
bl. A. uden Indskrænkning afhænde deres rørlige Gods, jfr.
Kassefdg. af 8 Juli 1840 § 49. Endnu større Forskjelligheder
forekomme i Panthaveres Stilling overfor Pantsætterens Kreditorer.
Øverst paa Skalaen staa de, der have Haandpant i Løsøre, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
