Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199 § 33- Panterettens Begreb.
de ikke kunne anfægtes af disse, nederst det som en Levning
fra Fortiden i Sverig endnu bestaaende skjøndt upraktiske Pant med
Indførsel i fast Ejendom -— et Slags Haandpant, hvorom senere
—, der ikke medfører nogensomhelst Begunstigelse overfor
Kreditorerne. Som indtagende Mellemtrin kunne nævnes de, der have
sædvanligt Underpant i fast Ejendom, idet de i alle tre Lande
kunne komme til at vige for nogle faa Kreditorer, og i
Danmark de, der have Underpant i Løsøre, som vige for en større
Kreds. Det er herefter ikke gjørligt at nævne en bestemt
Retsbeskyttelse som karakteristisk for Pant. Man maa indskrænke
sig til at fremhæve, at der ikke kjendes Panterettigheder, som
ganske ere blottede for Beskyttelse overfor frivillige Erhververe
og kun en enkelt upraktisk Panteret, som ikke tillige er beskyttet
overfor Kreditorer.
3. Panteretten gaar efter sit Indhold ud paa eventuelt
at søge Fyldestgjøreise af det pantsatte Formuegode, der
derfor maa være en Værdigjenstand. Den sædvanlige Vej, ad
hvilken denne Fyldestgjørelse søges, er ved Hjælp af
Formuegodets Omsætningsværdi, være sig at Panthaveren berettiges til
at sælge Godset og gjøre sig betalt af Provenuet eller til
umiddelbart selv at tilegne sig det. Et Formueudbytte kan imidlertid
indvindes ad andre Veje, og Panteretten kan begrebsmæssig
stiftes med Hensyn til en hvilkensomhelst Værdiegenskab ved et
Formuegode, jfr. som Exempel paa Pantsætningen af en Tings
Brugsegenskaber, D. og N. L. 5-2-65.
I Reglen er der indrømmet Panthaveren egne processuelle
Midler til at opnaa Dækning af Pantet, men nødvendigt er dette ikke.
Naar en Panthaver maa gaa den sædvanlige Gjældsinddrivelsesvej,
viser hans Adgang til at søge Fyldestgjørelse af Pantet sig deri, at
han er berettiget til at gjøre sig betalt just ved Hjælp af det, jfr. dansk
K. L.s§ 160, norsk L. 8 Maj i869§ 1 og svensk Utsls.§ 65. Debitor
kan under Exekutionen ikke henvise ham til andre Gjenstande.
I den nævnte Adgang til særlig Dækning af Pantet ligger
Adskillelsen mellem Pant og de andre Sikkerhedsrettigheder, som kjendes
i nordisk Ret, nemlig Arrest og Retentionsret. Arresten gaar kun
ud paa at sikkre, at Skyldneren ikke vilkaarlig forrykker status quo.
Øjemedet hermed er unægtelig i Reglen at betrygge, at Gjenstanden
er tilstede, naar Kreditor senere gjør Exekution, men Arresthaveren
kan dog neppe siges at være traadt i et saadant Forhold til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>