Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
§ i o. Fortsættelse. Subjektive Bestemmelser.
Betingelser. Den danske Straffelov udtaler dette udtrykkelig i
§ 42, idet den siger, at Beskaffenheden af Gjerningsmandens
Bevæggrund og Øjemed ikke udelukker Anvendelse af Straf;
men Forholdets Natur og de enkelte Straffebud føre til det
samme Resultat i norsk og svensk Ret. Vistnok forekommer
der i alle Straffelovene mange Tilfælde, hvor en udover det, der
objektivt kræves til Forbrydelsens Fuldbyrdelse, rækkende
Hensigt udfordres til Strafbarheden; men dette er ikke virkelige
Undtagelser. Den Hensigt, som i disse Tilfælde udkræves, er
nemlig rettet paa et Retsbrud, enten paa et nyt i de
sammensatte Tilfælde, eller paa Fuldendelsen af det, hvis Begyndelse er
nok til den fuldbyrdede Forbrydelse, eller paa den efter
Begrebet nødvendige Virkning, hvor undtagelsesvis Forsøget er
regnet for fuldbyrdet Forbrydelse. Denne Hensigt er altsaa
netop Udtryk for det Forsæt, der udkræves efter den paagjældende
Forbrydelses Beskaffenhed. Ogsaa uden udtrykkelig Udtalelse
kan et Forbrydelsesbegreb forudsætte et saadant Forsæt, der
rækker udover, hvad der objektivt udfordres til Fuldførelsen, jfr.
de Forbrydelser, ved hvilke animus lucri faciendi kræves. I
sv. Sti. Kap. 11 § 12 kræve Ordene, at Brudet paa Husfreden
skal være sket enten «af ondska eller öfverdåd» eller af «okynne»
(o: Uvornhed), hvilken sidste medfører noget ringere Straf. Men det
kan ikke være tvivlsomt, at de saaledes fremhævede Motiver enten
ramme ethvert tænkeligt Motiv til den forsætlige Forbrydelse,
eller ogsaa, at det kun har været Meningen at give en
vejledende, ikke udtømmende Angivelse af de mulige Motiver. 1
Spørgsmaal om Anvendelsen af Forsætsbegrebet ved
Af-gjørelsen af, om en fuldbyrdet forsætlig Forbrydelse foreligger,
ere af Lovene i Regelen holdt aabne, uden at der er grebet ind
ved positive Bestemmelser. Det er overladt Teorien at løse de
her forekommende, mere eller mindre omtvistede Spørgsmaal,
saaledes især dem, der opstaa, naar enten Maaden, paa hvilken
Retsforstyrrelsen er bleven til, eller selve denne, saaledes som
den er indtraadt, afviger fra den handlendes Beregninger eller
Forudsætninger. Kun den svenske Straffelov har i Kap. 14
1 Goos II, S. 395 o. ff., 418 o. ff. Jfr. særlig med Hensyn til negative
Forbrydelser Schweigaard I. S. 163—4, Lasson I, S. 112—4. Ørsted Eunomia II,
S. 276 o. ff. Se endvidere med Hensyn til Diffamation efter svensk Lov
Hammarskjöld «om falsk Angifvelse och ärekränkning», S. 137 o. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
