Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 14- Meddelagtighed som Strafifegrundlag.
79
Gjenstand for særskilte Straffebestemmelser i §§ 238 og 239,
jfr. § 240—242; men disse behandle i Virkeligheden Forholdet
i det hele som selvstændig Forbrydelse, om det end vedblivende
kaldes Meddelagtighed, se §§ 240 og 241.1 I mindre Grad
løsrive de særegne Straffebud i n. Sti. Kap. 19 § 6 og Kap. 20
§ 9 og i sv. Sti. Kap. 20 § 16 og Kap. 21 § 9
efterfølgende-Begunstigelse af Tyveri og Røveri fra Forbindelsen med de
almindelige Bestemmelser i Meddelagtighedskapitlet.2
Anerkjendelsen af efterfølgende Meddelagtighed er, efter det
Bemærkede, i og for sig ikke i Strid med den Sætning, at
Meddelagtighed ikke kan tænkes, naar Gjerningsmandens forbryderske
Virksomhed er afsluttet. Hvad der senere foretages af en anden
til den forbryderske Virknings Fortsættelse, maa begrebsmæssig
nødvendig opfattes som en selvstændig Forbrydelse. For saa vidt
Udtrykkene i d. Sti. § 55 kunde vække Tvivl, om denne Lov
anerkjender dette, turde Forudsætningen i § 267 være
tilstrækkelig til at hæve denne Tvivl.3 Naar det af d. Sti. § 242
fremgaar, at den, som redelig er kommet i Besiddelse af stjaalne
Koster, er strafbar som Hæler, naar han i senere mala fides
tilegner sig dem, selv om han derved kun kan have egen Fordel
for Øje, fordi Tyven og enhver anden i Forbrydelsen skyldig
Person forlængst har opnaaet sin Hensigt og dermed afsluttet sin
forbryderske Virksomhed, er dette et af Beviserne for, at den
danske Straffelov med Hensyn til Hæleri ikke har bundet sig
til Konsekvenserne af Meddelagtighedsopfattelsen. Tilsvarende
Forhold ved andre Forbrydelser vilde ikke kunne straffes efter d.
Sti. § 55, men vilde hjemfalde til Straf efter Analogier indenfor
Berigelsesforbrydelsernes Kreds, saaledes f. F2x. § 248. Med
Hensyn til n. Sti. Kap. 5 § 9 og sv. Sti. Kap. 3 § 9 er det
vel erkjendt, at de omfatte ogsaa mala fides superveniens,
endvidere, at i Udtrykket «gaa den Skyldige (den brottslige) til
Haande» betyder den Skyldige ikke blot Gjerningsmanden, og
endelig, at det nævnte Udtryk ikke kan udelukke fra Bestemmelsen
en Delagtiggjørelse i det Stjaalne, som ikke skaffer den Skyldige
’ Motiv. t. d. Stis. Udkast S. 295 o. ff.
2 Schweigaard I, S. 225, II. S. 322 o. ff. og S. 352 — 53, Lasson II, S.
347 o. ff. og S. 402—3, Carlén S. 352—3, 359.
3 Motiv til d. Sti.s Udkast S. 332.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
