- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
228

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 I 8

§ 23. Strafnedsættelse ug Strafforhøjelse.

brydelse, førend han atter forbrød sig, n. Sti. Kap. 6 § 21, d.
Sti. § 61, sv. Sti. Kap. 4 § ri. At den idømte Straf ogsaa
skal være udstaaet, er derimod kun efter svensk Ret Betingelse,
sv. Sti. Kap. 4 § ii; hverken den norske eller den danske
Straffelov fordrer udtrykkelig dette, og i Teorien og
Retsanvendelsen har man ikke betragtet det som følgende af Forholdets
Natur enten i Almindelighed eller i noget enkelt af de Tilfælde,
i hvilke en ufuldbyrdet Straffedom kan komme til at foreligge
paa den Tid, den nye Forbrydelse begaas.1 At kun indenlandske
Domme eller, for at bruge et Udtryk, der korrektere udtrykker
Lovenes Tanke, Domme, der ere afsagte af Statens egne
Myndigheder, have Gjentagelsesvirkning, er sagt i n. Sti. Kap. 6
§21 og d. Sti. § 61, jfr. herved det fælles Rskr. 20 Dcbr. 1799;
men ogsaa i Sverige følges den samme Regel. Undtagne fra den
Virkning, Domme ellers have, ere efter n. Sti. Kap. 6 § 21
og d. Sti. § 61 Domme for Forbrydelser, begaaede før det
fyldte 18de Aar, efter sv. Sti. Kap. 5 § 2, 2 St., derimod kun
Domme for Forbrydelser, begaaede før det fyldte 15de Aar.a

Fælles for de nordiske Straffelove er det dernæst, at kun
Straffedomme for Forbrydelser af samme eller, indenfor nærmere
bestemte Grænser, beslægtet Art have Gjentagelsesvirkning. Om
og i hvilket Omfang Domme for andre, men beslægtede
Forbrydelser have Gjentagelsesvirkning, beror i det Hele paa positiv
Bestemmelse ved de enkelte, Iterationsstraf undergivne
Forbrydelser. Den Sætning, at Dom for en Forbrydelse, der indeholder
den nu begaaede i sig som Bestanddel, maa have samme
Virkning som en Dom for lige Forbrydelse, er herved ingen
ubetinget Rettesnor. Ofte gaa de positive Bestemmelser videre,
undertiden ikke saa vidt, jfr. saaledes n. Sti. Kap. 22 § 14 med
Hensyn til Straf efter Kap. 21 § 6.3 Den fuldstændige
Fremstilling heraf maa henvises til den specielle Del. Paa dette Sted
skulle kun nogle Bemærkninger fremsættes om Forholdet inden-

1 Schweigaard I, S. 297—99, 300, Lasson i, S. 354, 357—8, 366 o. ff.,
Bornemann S. Skr. III, S. 342—45, 350, Motiv. t. d. Sti.’s Udk. S. 90, Carlén
S. 84.

’ Schweigaard I, S. 297, Lasson I, S. 369, Bornemann S. Skr. III, S. 349
— 50, 352—3, Motiv. t. d. Sti.’s Udk. S. 89, 91.

3 Getz den norske Straffelov ved Kap. 22 § 14.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free