Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 25- Straffens Bestemmelse ved Forbrydelsers Sammenstød. 246
§ 4 endog en almindelig Regel, der kunne siges at fastsætte en
vis normal Straf indenfor den videre Ramme, hvilken kun maa
fraviges, naar dertil skjønnes at være en saadan tilstrækkelig
Grund, som Loven i det givne Tilfælde kræver, men at denne
normale Straf dog sjælden er et saadant eneste Strafonde, at
der ikke indenfor den snævrere Ramme maa træffes et Valg paa
samme Maade som ved de Straffebud, der ikke indeholde nogen
speciel Anvisning for Udmaalingen. I de Tilfælde, hvor en
speciel Anvisning ikke er given, vilde det ikke være berettiget
at opstille et bestemt Strafonde i Rækken af dem, Lovbudet
rummer, som Normalstraf i lignende Betydning, altsaa som
en Straf, hvis Valg uden Prøvelse er forud given, saalænge
ikke en ratio sufficiens for at fravige den foreligger, hvorimod
der selvfølgelig intet kan være til Hinder for at betegne med
dette Navn eller som Straffemedium den Straf, som Domstolene
vælge, naar en stedfunden Prøvelse af samtlige Forbrydelsens
Omstændigheder ikke giver bestemt Udslag i skærpende eller
formildende Retning. Kun vilde det fjærne sig saare langt
fra Lovgivningens Aand, historiske Forudsætninger og den
virkelige Retsanvendelse, om man vilde bestemme denne
Normalstraf som det aritmetiske Medium mellem Maximum og Minimum,
og saaledes paa ensartet Maade for alle Forbrydelser. Hyppig
vil det ligge Minimum ikke lidet nærmere end Maximum.1
§ 25. 4. Straffens Bestemmelse ved Forbrydelsers
Sammenstød.
Udtrykket Forbrydelsers Sammenstød, s. Overskriften til
d. Sti. Kap. 7 («sammanträffande af brott», s. Overskriften til
sv. Sti. Kap. 4) sigter ikke til nogen indre Forbindelse mellem
flere af en Person begaaede Forbrydelser, men til en rent
ydre, først og oprindelig til den ved Procesregler hidførte
Forbindelse mellem dem, at de ere Gjenstand for samme
Sag og samme Dom (at «någon på en gång för flere brott
lagföres», sv. Sti. Kap. 4 § 8). For saa vidt imidlertid
1 Jfr. med Hensyn til Spørgsmaalet om en Normalstraf den af svenske
Forfattere førte Forhandling: Nordling om straffmedium i Naumanns Tidskrift f.
lagstiftning m. m. I, S. 567 o. ff., II, S. 652, 785, Annerstedt om straffmätning
S. 56 o. ff., jfr. Naumanns Tidskrift VII, Carlén S. 21 o. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
