- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
242

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 25- Straffens Bestemmelse ved Forbrydelsers Sammenstød. 248

hvilket da atter fremkalder en Tilbøjelighed til at indsnævre
dens Omraade ved at udvide Begrebet om én Forbrydelse. De
Forudsætninger med Hensyn til Grænsen, som de nordiske
Straffelove indeholde, hjemle i og for sig ikke paa noget
væsentligt Punkt Resultater, der afvige fra, hvad en rent
begrebsmæssig Prøvelse fører til. Det Udgangspunkt, som denne maa
tage, nemlig om der foreligger en Flerhed af Retsforstyrrelser
(retstridige Virkninger), hver for sig med de til et
Forbrydelses-begreb hørende Kjendemærker, lader det for det første ikke
være tvivlsomt, at én Handling kan udgjøre eller hidføre flere
Forbrydelser, som det forudsættes i n. Sti. Kap. 6 § it, sv.
Sti. Kap. 4 § i, d. Sti. § 62, 2 St. i SI.;1 men at denne
Forudsætning dog ikke omfatter de Tilfælde, som Teorien maa
undtage, nemlig hvor de flere Retsforstyrrelser gaa op i et fælles,
dem omfattende Forbrydelsesbegreb, saasom ved den saakaldte
sammensatte Forbrydelse, er klart af de specielle Straffebud, som
omhandle slige Forbrydelser.2 Hvad særlig angaar det Forhold,
som nævnes i sv. Sti. Kap. 4 § i, 2 St., nemlig at «en handling
innefattar brott, som i särskilda afseenden med olika straff belagdt
är», maa Loven antages herved at tænke paa Tilfælde, hvor
der kun delvis foreligger flere forbryderske Retsforstyrrelser, jfr.
sv. Sti. Kap. 20 § 8. Bestemmelsen angaar saaledes et
Mellemtilfælde. For saa vidt dette af Loven teoretisk synes opfattet
som én Forbrydelse, paa hvilken dog praktisk Regelen for det
ideelle Sammenstød skal anvendes, er Afvigelsen fra den
systematiske Betragtningsmaade uden Betydning.3 At der dernæst
gives Tilfælde, hvor flere ved flere Handlinger hidførte
forbryderske Retsforstyrrelser, hvilke regelmæssig maa fremstille
ligesaa mange Forbrydelser, dog maa opfattes som én
Forbrydelse, forudsættes i n. Sti. Kap. 6 § ir og sv. Sti. Kap. 4
§§ 2 og 3, idet de godkjende Begrebet om den saakaldte
fortsatte Forbrydelse. Men heller ikke det rationelle Ud-

’ .Schweigaard I, S. 279 o. ff., Hagströmer a. Skr. S. 79 o. ff., Carlén
S. 65—66, Bornemann S. Skr. III, S. 382 o. ff., Mot. t. d. Stl.s Udk. S. 93
o. ff.

2 Schweigaard I, S. 280, Hagströmer a. Skr. S. 86 o. ff., Carlén S. 66,
Bornemann S. Skr. III, S. 395, Mot. t. d. Stl.s Udk. S. 98, Goos Forel. ov.
d. Stl.s sp. Del S. 22—25, 106 o. ff., 184, [93—94.

3 Hagströmer a. Skr. S. 90 o. ff., Carlén S. 65, 346.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free