Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 25- Straffens Bestemmelse ved Forbrydelsers Sammenstød. 250
her kan dog efter Omstændighederne den højeste Grad af den
største Straf forhøjes med indtil det Halve, naar der nemlig ved
flere Handlinger er begaaet Forbrydelser af forskjelligt Slags.
Disse Regler gjøre det vel ikke i og for sig nødvendigt, men
naturligt, at den samlede Straf ansættes til én Strafart, og dette
kan ogsaa siges at være forudsat i Sti.s § 63. Denne fastsætter
til Gjennemførelse af den sidst omtalte Forhøjelsesregel, hvor
det ikke vilde kunne ske uden Overskridelse af de for de enkelte
Strafarter fastsatte Begrænsninger, at Straffen da i det Hele skal
forandres til en Straf af den nærmest paafølgende strængere Art
efter det i Kap. 2 bestemte Forhold, hvorom nærmere i det
følgende Kapitel, jfr. hermed d. Sti. f. Kgm. § 53. I to
Tilfælde er det dog af let forstaaelige Grunde i Stedet for denne
Fremgangsmaade valgt at forøge Strafartens sædvanlige Grænse
med Halvdelen, idet nemlig Grænsen for det tidsbestemte
Tugthusarbejde for disse Tilfælde sættes op fra 16 til 24 Aar og for
simpelt Fængsel fra 2 til 3 Aar. Loven besvarer ikke
udtrykkelig det Spørgsmaal,, om Kumulationsprincipet kun er begrænset,
saa vidt Maximumsbestemmelserne gjøre det til en Nødvendighed,
eller om Afslagsgrundsætningens Konsekvenser skulle følges i
videre Udstrækning efter Domstolenes Skjøn, kun med den
Grænse nedad, at Straffen ikke for nogen Forbrydelse absorberes.
Men at Loven her maa fuldstændiggjøres paa sidstnævnte Maade,
tilsiger baade Lovens Princip og historiske Grunde, og derom
har Retsanvendelsen i Danmark heller ikke noget Øjeblik været
i Tvivl.
Undtagelser fra den modererede Kumulation, som er Lovens
almindelige Regel, gjælde i to Tilfælde. Den ene Undtagelse
er væsentlig grundet paa Hensynet til Straffes Inkompatibilitet,
men fører dog efter den positive Ordning videre. Ifølge L.s
§ 62, i St. i SI. bortfalder nemlig Spørgsmaalet om yderligere
Straf for de øvrige Forbrydelser, naar den største af de
be-gaaede Forbrydelser medfører Livsstraf eller Strafarbejde paa
Livstid. Regelen er ubetinget og gjælder altsaa ogsaa med
Hensyn til en mulig Bødestraf eller Straf af Embedes eller
Valgrets Fortabelse. Det Besynderlige i de sidstnævnte Straffes
Bortfald, naar livsvarig Strafarbejde er forskyldt, er kun
tilsyneladende, idet Regler, der ligge udenfor Strafferetten, ville
medføre de paagjældende Rettigheders Fortabelse, om end ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
