Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S? 48. Egentligt Bedrageri.
247
tilfælde, der særlig eller tillige have saadanne Forhold for
Øje ere: a) svigagtig at nægte den Tilbagegiveise eller Betaling,
der har fundet Sted, § 252, 2°: b) at fremføre opdigtede
Fordringer i et Dødsbo eller ved anden Lejlighed, hvor de
paa Grund af vedkommendes Mangel paa Kundskab om
Omstændighederne kunne ventes at sættes igennem, § 252, 40 og:
c) i bedragerisk Hensigt at berøve en anden Midlerne til at
værge sig imod en urigtig Fordring ved at fravende ham
Dokumenter eller tilintetgøre disse eller gøre dem ubrugelige, § 252,
5 n. Ogsaa den «svigagtige Omgang» ved Forsikring, som § 259
omhandler, kan frembyde Eksempler paa saadanne Tilfælde.
Er Svigen ved et usandt Kravs (obligatorisk eller tingligt)
Fremsættelse ikke af den Art, at Reglerne om disse Tilfælde eller
deres Analogi kunne anvendes, bliver der, som bemærket, ogsaa
her Plads for § 257, saaledes at Grænsen ligeoverfor det straffri
eller mulig kun som Procesforseelse efter Fdg. 11 Aug. 1819
(«unødig Trætte») strafbare, beror paa, om Fordringen dog er
saaledes styrket, at vedkommende kan tro paa, at den kan eller
vilde kunne paavirke Myndigheden. Iøvrigt gælder alt, hvad der
ovfr. under Nr. 1 er bemærket, ogsaa om disse Forhold5.
Hvad angaar sv. Sti., fører den snævre Opfattelse af
Omraadet for Kap. 22 § i, som følges, til, at Tilfældet ikke vilde
kunne henføres under denne Paragraf. Derimod ere Forhold, som
fortrinsvis eller let kunne antage den omspurgte Karakter. Genstand
for Straffebudene i § 7 (at berede sig Arv ved Antagelse af falsk
Navn eller Stand), der har strengere Straf end § 1, og i § 13,
i St., naar den med den der fastsatte lavere Straf rammer den,
«som fordrar betalning för gäld, den man vet gulden vara», samt
den, der «äterfordrar det gods, som blifvit till annan utlegdt eller
förtrodt eller lemnadt såsom pant eller lån, ändå att man det
veterligen äterbekommit», Bestemmelser, der ved deres Indhold
tilstrækkelig begrænses mod straffri Fremsættelse af uberettigede
Krav, og iøvrigt sætte Fuldbyrdelsesmomentet langt tidligere,
end det efter § 1 vilde være Tilfældet. Iøvrigt henvises herom
til, hvad der under Nr. 1 er bemærket.
I n. Sti. Kap. 21 § i ligger den her omspurgte Svig
udenfor Ordene. Om den ikke desto mindre kan inddrages under
1 Guus II S. 497 98 ug 575 o. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
