Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6
§ il. Om Sagens Gjenstand.
Spørgsmaalet om Anvendelsen af de forskjellige Procesmaader
har i og for sig intet at gjøre med Spørgsmaalet, om en Sag
skal behandles ved almindelig eller speciel Ret, se § i.
Hovedreglen er nemlig, at Sagen behandles ved den almindelige Ret
efter den civile eller kriminelle, ordinære eller extraordinære
Procesmaade. Skal Sagen derimod behandles ved en speciel Ret,
skeer det vel i Reglen ogsaa efter en extraordinær Procesmaade,
men det er dog ikke altid Tilfældet. Sager for gejstlig Ret
behandles saaledes efter den ordinære Procesmaade.
Væsentlig forskjellig fra Behandlingsmaaden af Domssager
er den processuelle Fremgangsmaade ved de øvrige judicielle
Handlinger: Foged-, Auktions- og Skifteforretninger.
III. Om den enkelte Processag.
§11. Om Sagens Gjenstand.
Domstolene have som saadanne kun at afgjøre aktuelle
Tvistigheder om tilstedeværende Retsforhold eller begaaede
Lovovertrædelser. Derimod ligger det udenfor deres Kald at afgive
Responsa om abstrakte Retsspørgsmaal. Forsøges der paa at
faae Domstolene hertil under den ene eller den anden Form,
mødes sligt Forsøg med Afvisning ex officio. Men selv om et
virkeligt Retsforhold ligger til Grund for Sagen, kan det dog
ikke antages, at Modparten er forpligtet til at indlade sig paa
Proces, naar Hensigten hermed kun er at faae løst Tvivl om
Retsforholdets Existents, Indhold og Virkninger ganske i
Almindelighed. At den ene Part muligen kan have Interesse i at faae slige
Spørgsmaal klarede paa Forhaand, afgiver ikke nogen tilstrækkelig
Grund til at paalægge Modparten at udholde en Proces. Hertil
maa i Reglen fordres, at der foreligger Noget, hvorover der kan
føres Klage. Søgsmaalet maa grundes paa, at der nægtes eller
forholdes Sagsøgeren Noget, som han allerede nu er beføjet til at
forlange, eller paa, at der allerede nu foretages Noget, som udgjør
en Krænkelse af hans Ret; ellers maa Sagvolderen efter Paastand
kunne faae Sagen afvist. Naar en virkelig Retsforholdelse eller
Retsnægtelse i en eller anden Henseende er tilstede, kan Søgs-
Kbhvn. 1875, til Lov om den borgerlige Retspleie, Kbhvn. 1877, til Lov om
Ordningen af Domsmagten m. v., Kbhvn. 1876.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
