- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 4. Processen. Den danske og norske Proces /
53

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 23- Almindelige Bemærkninger om Bevis.

53

III. Om Bevis.

A. Almindelige Bemærkninger.

§ 23.

Ligesom med Hensyn til Proceduren i egentlig Forstand
saaledes gjælder ogsaa med Hensyn til Bevisførelsen
Forhand-lingsmaximen i dens fulde Strænghed. Dommeren foretager
Intet for at bidrage til Sagens Oplysning, men det er
Parternes egen Sag at sørge for det Fornødne i saa Henseende.
De have derfor selv at bedømme, om der behøves Bevis for de
af dem anførte Fakta, samt hvem det paahviler at skaffe
dette Bevis, ligesom de ogsaa selv maa afgjøre, hvorledes de
ville tilvejebringe Beviset, samt bedømme, om de af dem førte
Beviser ere tilstrækkelige. Retten griber her ikke ind, hverken
ved at angive, hvad der behøver at bevises, eller hvem
Bevisbyrden paahviler, jvfr. dog som Undtagelse L. om Kjøbenhavns
Sø-og Handelsret 19 Febr. 1861 § 32, hvorom nedenfor § 44. Kun
middelbart kan Retten komme til at udøve Indflydelse paa
Bevisførelsen, nemlig forsaavidt som den afgjør, om Udsættelse til at føre
de enkelte Beviser skal indrømmes eller nægtes. I kronologisk
Henseende gaaer Bevisførelsen i Et med den øvrige Procedure.
Den udgjør ikke som andetsteds et selvstændigt Afsnit af
Proceduren. Parten er ikke pligtig at fremkomme med, ja end ikke
at nævne sine Beviser, forinden Modparten har erklæret sig over
hans Anbringender, og da Eventualmaximen ikke gjælder for
Bevisførelsen, kan Parten overhovedet indskyde sin Bevisførelse,
hvor han vil. Noget Andet er, at han ikke altid vil kunne
erholde Udsættelse for at tilvejebringe Bevismidlerne, da det er
Regel, at en Part ikke paa senere Trin i Proceduren kan faae
Udsættelse for at tilvejebringe Beviser, som han har havt Tid
og Opfordring til at forskaffe tidligere.1

Gjenstand for Bevis2 er naturligvis de for Processen
relevante Fakta, forsaavidt de ikke kunne ansees notoriske; dog kan
det undertiden ogsaa være nødvendigt at oplyse Retssætninger,

1 Nellemann II § 72, p. 331, Bang og Larsen § 53, I p. 322, Schweigaard
I § 78, p. 311, Lasson II, p. 2.

2 Nellemann II § 67, p. 286, Bang og Larsen § 47, 52, I p. 297, 319,
Schweigaard I § 76, p. 294, Lasson II p. 21.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/4-1/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free