Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
§ 23- Almindelige Bemærkninger om Bevis. 54
f. Ex. fremmed Ret, lokale Sædvaner, men der haves ikke
nærmere Regler for, paa hvilken Maade dette skal skee, hvorfor
herom ikke kan siges andet, end at der maa gaaes frem efter et
fornuftigt Skjøn.
I Civilprocessen er det en Selvfølge, at der maa finde en
Fordeling af Bevisbyrden Sted. Reglerne herom ere af stor
Vigtighed. Sagens Udfald beroer ofte aldeles paa, om den ene
eller anden Part skal føre Bevis for et omtvistet Faktum, idet
Sagen, naar Bevis ikke er tilvejebragt, vil gaae den Bevispligtige
imod. I Læren om Partsed spiller Bevisbyrdefordelingen
fremdeles en stor Rolle, og Reglerne om Hoved- og Modbevis hvile
ogsaa paa denne. I Lovgivningen findes kun faa Bestemmelser
om Bevisbyrdefordelingen. Ej heller er det muligt gjennem
enkelte almengyldige Sætninger at udtømme Reglerne herom.
Saadanne Sætninger som, at den Part, der paastaaer en
Forandring i den Tingenes Tilstand, som er in confesso eller bevist,
maa føre Beviset herfor, at enhver Part skal bevise de omtvistede
særegne faktiske Omstændigheder, hvis Tilværelse er en
nødvendig Betingelse for hans Paastands Lovlighed o. s. v., kunne vel
være vejledende, men Retsforholdenes Natur medfører, at mange
andre Hensyn spille en Rolle, f. Ex. Hensynet til, hvad der er det
Sædvanlige i visse Forretninger, hvo af Parterne der lettest vil
kunne føre Beviset o. s. v. En retfærdig Fordeling af
Bevisbyrden lader sig kun bestemme ved en Betragtning af hvert
Retsforholds Ejendommelighed og de nærmere Regler meddeles derfor
naturligst i Forbindelse med Læren om de enkelte Retsforhold.1
Bedømmelsen af de tilvejebragte Bevisers Betydning
tilkommer selvfølgelig Dommeren i Hovedsagen, og han staaer
i saa Henseende temmelig frit. I Reglen er intet Bevismiddel
udelukket fra at komme i Betragtning, og Parterne have frit Valg
med Hensyn til de forskjellige Bevismidler, hvorved Noget kan
oplyses. Ogsaa med Hensyn til Bedømmelsen af de foreliggende
Bevismidlers Vægt er der skeet et stort Fremskridt til en friere
Stilling for Dommeren siden Chr. V.s Lov. Denne hviler
nemlig vel i det Væsentlige paa Forudsætningen om en lovbunden
’ Nellemann II § 68—71, p. 301, Bang og Larsen § 49 lp. 302, Ørsted
om onus probandi jur. A. IV p. 94-122, Schweigaard I § 77, p. 296, Lasson II,
p. 23. Om den saakaldte kvalificerede Tilstaaelse jfr. Ørsted Eun. III, 589-591
og jur. Tidsskr. 1, 435-442, Nellemann II, p. 326-327.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
