- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 4. Processen. Den danske og norske Proces /
85

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 39- Om Adskillelsen mellem Domme og Kjendelser.

85

§ 39. Om Adskillelsen mellem Domme og Kjendelser.

Adskillelsen mellem disse tvende Arter af Dekreter i Domssager
gjøres saaledes, at den Beslutning af Retten, hvorved den hele
Proces i den paagjældende Instants afsluttes, benævnes Dom,
hvorimod enhver Beslutning, der angaaer et under Sagens Drift
opstaaet Spørgsmaal, efter hvis Afgjørelse Proceduren fortsættes,
benævnes Kjendelse.

Udenfor Domssager, saasom i Vidnesager, Fogedforretninger,
benævnes ethvert Dekret af Retten Kjendelse, jvfr. norsk Lov
om Rettergangsmaaden i Expropriationssager 10 Mai 1860 § 1,
dansk L. om Landvæsenskommissioner 30 Dec. 1858 § 14 m. fl.

Adskillelsen mellem Dom og Kjendelse er iøvrigt i det
Væsentlige kun af formel Betydning og har navnlig ingen
Betydning med Hensyn til Maaden, hvorpaa Dekretet kan søges
omstødt, idet Retsmidlet er det samme, nemlig Appel. Domme
ere enten saadanne, der angaae Formaliteten, saadanne, der
angaae Realiteten, eller Ophævelsesdomme.1

§ 40. Om Indholdet af Domme og Kjendelser.

i. Forholdet til Proceduren, Dommens Endelighed m. v.

Naar undtages de faa Tilfælde, hvor Retten ex officio skal
afvise en Sag eller tillægge en Befrielsesgrund Virkning, kan
Retten ikke gaae ud over Parternes Paastande, men vel give
Sagen et Udfald, der ligger mellem dem, f. Ex. gjøre Sagens
Udfald afhængig af Partsed, selv om dette ikke er paastaaet,
til-kjende et mindre Beløb end paastaaet, tilkjende en Rettighed
som betinget, skjøndt den er paastaaet til kjendt som ubetinget.
Retten kan ved Paadømmelsen ej heller tillægge andre faktiske
Søgsmaals- eller Befrielsesgrunde Virkning end dem, der af
Parterne ere fremhævede som saadanne, og ikke benytte andre
Beviser end dem, der af Parterne ere fremskaffede. Derimod
anvender Retten selvstændigt Retsreglerne, forsaavidt den faktiske
Skikkelse, hvori Sagen foreligger, giver Rum for dem.2

1 Nellemann II § 160, p. 727, Bang og Larsen § 162, 163, II p. 420,
Schweigaard II § 135, p. i, Lasson II p. 241.

2 Nellemann II § 161, p. 730, Bang og Larsen § 164, II p. 428,
Schweigaard II § 137, p. 13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/4-1/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free