Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87 § 40- Om Indholdet af Domme og Kjendelser.
Domfældte under Tvangsmulkter (daglige, ugentlige o. s. v.)
tilpligtes at foretage Handlingen. Disse Mulkter, der tilfalde
offentlige Kasser, inddrives i Reglen som andre Pengepræstationer; de
kunne ikke betragtes som Straf, hvilket viser sig i, at, naar den
Domfældte foretager Handlingen, bortfalde de ikke exekverede
Mulkter, selv om de ere forfaldne. Mulkterne kunne ej heller
inddrives af den Kasse, hvem de ere tillagte — sædvanligt
Fattigkassen i Domfældtes Distrikt, — men Inddrivelsen beroer paa
Domhaveren. Anvendelsen af dette Tvangsmiddel støttes paa
D. og N. L. 1-5-15 og for Danmark paa Fr. 6 April 1842, der
indeholder adskillige nærmere Regler angaaende de her
omhandlede Domme. Saaledes aabner den nævnte Fr. § 6 Citanten
Adgang til under en ny Sag at faae en paa Tvangsmulkter
lydende Dom forandret saaledes, at han kjendes berettiget til
selv at udføre Handlingen paa Domfældtes Regning, eller at hans
Krav omsættes til en Erstatningssum. Domfældte kan derhos
ifølge Fr.’s § 7 faae sin Forpligtelse omsat til en Pengepræstation,
naar han godtgjør, at Handlingens Foretagelse er bleven ham
umulig. Iøvrigt maa herved endnu mærkes, at naar Spørgsmaalet
er om personlige Tjenesteforhold, kan der ikke afsiges Dom,
hvorved det paalægges Indstævnte under daglig Mulkt at gaae i
Tjenesten (end mindre kan han afhentes med Magt), men Citanten
kan kun faae sig tilkjendt Erstatning for Brud paa
Kontrakts-forholdet samt efter Omstændighederne faae Indstævnte paalagt
Strafansvar efter vedkommende Speciallovgivning.
3. Bestemmelser om Tiden for Dommens Efterkommeise.1
Domme, der kunne blive at fuldbyrde gjennem Retstvang, ere
i Reglen ikke modne til Exekution førend efter Udløbet af en vis
Frist, i Henseende til hvilken der maa skjelnes mellem de Tilfælde,
hvor det paalægges Domfældte at betale Penge eller andre fungible
Gjenstande, udlevere Løsøre o. desl., hvortil i og for sig ingen
Frist behøves, og saadanne Tilfælde, hvor der ved Dommen
paalægges ham Noget, hvis Udførelse kræver Indrømmelse af Tid.
I den første Klasse af Sager fastsættes der i underordnede
Retters Domme en bestemt Frist (i Reglen femten Dage ved
Underretterne, otte Uger ved Overretterne) efter Forkyndelsen af
Dommen, inden hvilken Exekutionen ikke kan skee, D. L. 1-24-17,
1 Nellemann II § 164, p. 761, Bang og Larsen § 167, II p. 447,
Schweigaard II § 142, p. 41, Lasson II, p. 253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
