Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
§ 40- Om Indholdet af Domme og Kjendelser.
norsk Fr. 19 Aug. 1735 § 3, dansk Fr. 25 Januar 1805 § 29,
norsk Reskr. 10 Nov. 1797. Lovgrunden til disse Bestemmelser
angives at være, at Domfældte skal have Tid til at overveje, om
han vil appellere, men de blive dog at følge, om end den nævnte
Lovgrund i det enkelte Tilfælde ikke synes at kræve nogen
Exe-kutionsfrist, f. Ex. hvor Sagen mangler summa appellabilis.
Højesteretsdomme, hvor dette Hensyn ganske bortfalder, kunne strax
exekveres.
I den anden Klasse af Sager maa enhver Ret bestemme en
passende Frist til Arbejdets eller Handlingens Udførelse. I Norge
affattes underordnede Retters Domme da gjerne saaledes, at den
til Handlingens Udførelse indrømmede Frist først begynder at
løbe, efter at de ogsaa her fastsatte femten Dage eller otte Uger
efter Dommens Forkyndelse ere udløbne. Ved Højesteretsdomme
løber Fristen fra Dommens Afsigelse. I Danmark sættes kun en
Frist, der ogsaa ved Højesteretsdomme løber fra Dommens
Forkyndelse, men som ingensinde er kortere end den
ovenomtalte Exekutionstermin.
Om Domme, der gaae ud paa Undladelse, gjælder i
Danmark den Regel, at Forfølgning for Tilsidesættelse af Dommen
først kan skee efter fire eller ved visse Retters Domme otte Uger
fra Forkyndelsen, Fr. 6 April 1842 § 8.
4. Bestemmelser om Procesomkostninger.1
Efter Chr. V’s Lov skulde vistnok den Tabende altid
dømmes til at betale Modparten de virkelig i Processen havte
Udgifter, medens han kun, forsaavidt han uden Grund havde ladet
det komme til Proces («var trættekjær»), skulde erstatte
Modparten Ulejlighed og Tidsspilde. Den senere Praxis kjender
imidlertid ikke denne Forskjel, men behandler alle
Procesomkostninger ens. Et Lovbud, som i denne Henseende har spillet en
stor Rolle, er dansk-norsk Fr. 23 Decbr. 1735, som bestemmer,
at Mulkt for unødig Trætte altid skal paalægges den, der
dømmes til at erstatte Modparten Processens Omkostninger. Deraf
sluttede man, at Procesomkostningerne ikke skulde paalægges en
Part, undtagen hvor han kunde siges at have gjort sig skyldig i
Trættekjærhed. Uagtet denne Anskuelse maa erkjendes for
1 Nellemann II § 177—182, p. 836, Bang og Larsen § 169 —172, II p. 480,
Ørsted, om Procesomkostninger, A. f. R. V, p. 357—430, Lasson II, p. 263.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
