Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
§ 90. Om Bevis i kriminelle Sager.
i offentlige Bødesager, en Fritagelse, der ikke gjælder for de
omhandlede Nærbeslægtede undtagen i eet Tilfælde, nemlig i
Sager om Overtrædelse af Lovgivningen om Brændevinsbrænding,
Fr. 14 Maj 1845 § 17.’ — Som i § 25 bemærket, bør den
Fornærmede neppe i og for sig ansees som inhabilt Vidne; i
ethvert Fald er der flere Bestemmelser, efter hvilke Politibetjente,
Skildvagter og lignende Funktionærer ere vidnedygtige i Sager
angaaende Fornærmelser, der tilføjes dem i Tjenesten." — Medskyldige
ere som i § 25 omhandlet ikke vidnedygtige; herfra gjælder i
Norge en Undtagelse med Hensyn til Medskyldige i
Toldover-trædelsessager.3
Om egentligt Dokumentbevis bliver der i kriminelle Sager
vanskeligt Spørgsmaal.
Syns- og Skjønsforretninger forekomme ofte i
Kriminalprocessen, men sædvanligst optages de under Forundersøgelsen
og udgjøre Bestanddele af den. Undersøgelsesdommeren sørger
da for deres Tilvejebringelse. I simple og lette Tilfælde hjælper
man sig med en Erklæring af Retsvidnerne , f. Ex. ved
Vurdering af Koster; i andre Tilfælde indhentes Erklæring fra
fagmæssige Myndigheder, f. Ex. offentligt ansatte Læger, i Danmark
Sundhedskollegiet; er det nødvendigt særligt at udmelde Mænd til
deslige Forretninger, skeer dette i Danmark af
Undersøgelsesdommeren , og Spørgsmaalet, om de senere skulle beedige deres
Forretning, afgjøres efter samme Regler, som Spørgsmaalet om
Vidnernes Edfæstelse ; i Norge maatte vel Opnævnelsen skee af
Fogden i Henhold til Lagretteslovens Bestemmelser, men saadan
særlig Udmeldelse forekommer vist yderst sjeldent. 4
I Kriminalprocessen har Indiciebeviset faktisk en større
Betydning end i Civilprocessen. Medens man selvfølgeligt altid
har anerkjendt, at der ved Indicier kunde og maatte føres Bevis
angaaende de indre subjektive Tilstande, f. Ex. Forsæt, Overlæg,
hvilke ifølge Sagens Natur ikke, afseet fra egen Tilstaaelse,
kunne være Gjenstand for anden Bevisførelse, har det tidligere
været anseet for tvivlsomt, om de udvortes objektive Fakta, f. Ex.
’ Nellemann II § 90, p. 410.
’l Nellemann II § 91, p. 422, Schweigaard I § 95, p. 382.
3 Schweigaard I § 95, p. 379.
’’ Larsen III 2, p. 184, O. Platou, Norsk Retstid. 1875, p. 780.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
