- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 4. Processen. Den danske og norske Proces /
206

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 § g6. Særlige Regler for Appel i civile Sager.

den eller de Retsafgjørelser, der paaankes, 1 samt af Appellens
Øjemed. Dette kan enten være at søge Dommen, Kjendelsen eller
Behandlingen annulleret paa Grund af Formfejl eller at faae den
forandret i Realiteten eller at gjøre Ansvar gjældende mod
Dommeren m. v. Med Paastand om Annullation kan efter
Omstændighederne forbindes Paastand om Hjemvisning; naar
ikke hele Behandlingen er ulovlig, vil nemlig den urigtige Del
kunne annulleres og Sagen fortsættes ved Underinstantsen fra
det Punkt, hvor den annullerede Del af Behandlingen begyndte.
Endelig kan der ogsaa appelleres til Stadfæstelse. Disse
Paastande kunne efter Omstændighederne fremsættes i Forening
kumulativt eller alternativt. 2

Den tidligere Retsbehandling maa derhos fremlægges i
Appelinstantsen, ordentligvis beskreven i Aktsform. D. og N.
L. 1-6-12, 18 m. fl. Bestemmelser. 3

3. Hvad Proceduren for Overinstantsen angaaer, er det
Principet i den dansk-norske Ret, at den i det Plele skal være
bunden ved Proceduren i Underinstantsen. Der kan derfor ikke
for Overinstantsen gjøres Paastand paa Mere, end der er
paastaaet i Underinstantsen. Ordentligvis kan der ej heller gjøres
andre Søgsmaalsgrunde og Indsigelser gjældende end de, der
have været benyttede for Underretten, men fra denne Regel
gjøres der dog Undtagelser, idet der af Regjeringen kan gives
Bevilling til at fremkomme med nye Søgsmaalsgrunde og
Indsigelser, naar særlige Omstændigheder tale derfor, f. Ex. naar
Indstævnte af ham utilregnelige Grunde er udebleven i
Underinstantsen, hvorved dog bemærkes, at der i det Hele udvises
stor Varsomhed og Strænghed i at give de heromhandlede
Bevillinger. Hvad angaaer Fremlæggelsen af nye Beviser i
Appelinstantsen, var det vistnok Lovbogens oprindelige Mening, at
der ej heller skulde være Adgang hertil, undtagen hvor det var
vedkommende Part utilregneligt, at Beviserne ikke vare
fremkomne for Underretten, jvfr. D. L. 1-13-27, N. L. 1-13-28;4

1 Angaaende hvorvidt . det, naar en Retshandling appelleres, tillige fra
Appellantens Side er nødvendigt at paaanke andre i Forbindelse med den
staaende Retshandlinger, se Faith, Jur. Afhandl. 1850, p. 1—94.

1 Bang og Larsen § 374, V p. 446, Lasson III p. 133.

3 Bang og Larsen § 379, V p. 493, Lasson III p. 159.

4 Jvfr. om disse § 36 i Slutn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/4-1/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free