Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Rejsen til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Rasks rejse til Indien.
det i brevet, »skrev jeg prof. Müller til om min sejr
over Burman (Germanismen eller Germanomanien) på den
danske literaturs vegne . . . og skriver nu hr. prof. et
par ord om samme æmne Tyskerne blive til evig
tid uretfærdige og uforskammede imod os, ti det ligger
i deres ansigt på sagen at betragte os som
vanslægtninger, efterdi vi ikke en gang ere rene Plattyskere,
som Adelung udtrykker sig... Mit hovedvåben har været
min fortale til den angelsaksiske sproglære; uden den
havde al min fægten været omsonst, ti man må have en
basis at bygge på, noget givet med grunde forsynet bolværk
at stride fra.« Loboiko blev begejstret over den, og det
gælder nu at vedligeholde og udvikle denne begejstring;
»her tales om at oprette et nordisk læseselskab og
bibliotek etc.« *
Blandt de fremragende mænd, Rask stiftede
bekendtskab med, var også rigskansleren Rumänzow, der
næsten hver Mandag indbød ham til middag og i det
hele behandlede ham med megen forekommenhed.
Rask ordnede hans righoldige bogsamling i nordisk
literatur, og modtog til tak derfor en gulddåse til en
værdi af omtrent 225 eller 250 rubler. Desuden fik han
greven til at love på sin bekostning at lade udgive en
finsk ordbog, hvis udarbejdelse overdroges den tidligere.
* »Nogle tyske professorer«, hedder det i et andet brev ¹, udgöre
mine fornemste bekendtskaber, dog sætte de fleste næsen så
höjt, at jeg gruer for bjælkerne«. De franske
videnskabsmænd, han traf, gjorde ganske vist et andet, men egentlig
ikke heldigere indtryk. » Tre franske lærde, som jeg har
truffen, have endnu mindre været efter min smag, skönt de
ikke have den barbariske, grobianske bondestolthed som
Tyskerne, men det går dem, som Franskmanden i Sverrig
sagde om vinflasken, da de bad ham skænke i for sig selv,
» der er ingen inde«, sagde han og pegte på bunden.«
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
