Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Ophold i København 1823—32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Ophold i København 1823-32.
skab til et sprog, var i stand til at drage grundlinjerne
i dets bygning. Men der er også gjort opmærksom
på, at denne lethed og hurtighed tit havde i følge med
sig en nervøs uro, som hindrede ham i at blive på ét
sted for længere tid. For øvrigt vil hans begavelses
art bedst kunne karakteriseres, når man sammenligner
ham med den tyske sprogforsker J. Grimm, der
samtidig med Rask brød nye baner for sproggranskningen.
Grimm havde i 1819 udgivet 1ste bind af sin
epokegörende »Deutsche Grammatik«. Han giver heri
(og i de følgende bind) en skarpsindig fremstilling af
den germanske sprogklasses forskellige grene, deres
indre bygning, forhold til hinanden osv. Også Grimm
lagde afgörende vægt på den grammatiske bygning,
uden dog heri at være bleven påvirket af Rask, hvis
prisskrift han ikke lærte at kende, för han var ved
slutningen af det første bind af sit værk. Men i 1822
udkom der en ny udgave af dette, og i mellemtiden havde
han stiftet bekendtskab både med Rasks prisskrift og med
den svenske udgave af hans islandske grammatik (1818),
hvori Rask giver en temmelig udførlig fremstilling af
lydforholdene i det islandske sprog. Det vigtige
spörgsmål om lydforholdene havde Grimm slet ikke indladt
sig på i den første udgave; men i den anden har han
givet en udførlig behandling af dem. Der er da al
sandsynlighed for og det er også blevet indrömmet
fra tysk side at det er Rask, som ved behandlingen
af lyd-læren i sin islandske grammatik og ved sin
fremstilling i prisskriftet af bogstavovergangene fra det ene
sprog til det andet, har bragt Grimm ind på disse
undersøgelser, hvorved han kom til at opdage den
mærkelige lydforskydnings-lov, det vil sige loven for,
―
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
