Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
glædeløse Præg, som deres Skildringer have for os. Fra sin tidlige
Barndom af, til han gaaer paa Gravens Rand, færdes Grønlænderen
saa godt som dagligt i sin Kajak; det øde Hav med dets Taage og
Frostrøg, dets Brændinger mod Iisfjelde og skaldede Klipper, som
endnu ved Midsommerstid ere bedækkede med Snee og Iis fra
Vinteren, er alt hvad han har for Øie under Udførelsen af sit Hverv.
Standsforskjel, Sondring af Arbeide, Erhvervelse af Eiendom og
dermed forbunden Udsmykkeise af Livet ere ham ukjendte. Der udtaler
sig en Bevidsthed af, at hvis en Tilbøielighed dertil blev overveiende,
vilde Slægten være fortabt. Derfor skal hver enkelt Mand personlig
være i Besiddelse af den Kraft, Haardførhed og Behændighed, som
skulle sikkre ham og hans Familie Livets Fornødenheder under
hvilkesomhelst Naturforhold. Heri, saavelsom i opvoxende Sønner, bestaaer
hans Rigdom, borgerlige Ære og Udmærkelse. Ærgjerrigheden, men
ikke Havesygen, er her den fremherskende Lidenskab ved de
indbyrdes Rivninger. Denne Grundforskjellighed mellem en Nation, der
lever af Jagt, og andre Nationer, er vistnok velbekjendt, men
oversees dog indtil de allerseneste Tider alt for meget af dem, som troe
sig kaldede til at virke for Eskimoernes eller Grønlændernes Bedste.
Kysterne fra det nordostlige Siberien langs Iishavet til Østgrønland
ere ikke blevne befolkede af Mennesker, som opmuntredes til deres
Arbeide ved europæisk Brød, eller som behøvede at staae under
dagligt Opsyn af en europæisk Lærer, for at faae at vide hvad der skulde
være Rettesnoren for deres Liv.
Den ubønhørlige Tvang, som paalægger den Enkelte at udvikle
sine Legemsevner i de Færdigheder, som Traditionen fra Forfædrene
foreskriver, et Slags almindelig og livsvarig Værnepligt for Samfundet,
finder sin Opreisning i Ærgjerrigheden og den ubegrændsede Frihed i
andre Retninger. Kappelyst og Berømmelse afgave derfor de
Drivefjedre for Virksomhed, som Eiendoms Erhvervelse er hos andre
Nationer. Om de deraf opstaaende Rivninger see vi at en stor Deel af
Sagnene dreie sig. Paa den anden Side tinder den naturlige Svaghed,
der repræsenteres af Qvinder, Børn og Oldinge, sin Beskyttelse i de
gjeldende Vedtægter for Forsørgelse, og i den til Eiendomsfælledskab
grændsende fælleds Afbenyttelse af de vigtigste Fornødenheder, navnlig
Huusly og Føde. Hvor disse ikke ere tilstrækkelige, kalder Sagnet
gjerne det Overnaturlige til Hjælp for at beskytte de Svage.
De overnaturlige Magter ere først og fremmest virksomme, hvor
der er Tale om at beskytte den eskimoiske Folkestamme selv mod
andre Nationer; vi see dette ligefra de dunkle Sagn om Indlandsboerae
indtil de allernyeste om Hvalfangerne. Pile, som ikke kunne feile,
Usynlighed og Usaarlighed, staae altid til den svagere indfødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
