Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kystboes Raadighed. Endvidere beskytte de det farefulde Erhverv paa
Havet; en særegen Art Skytsaander beboe i den Anledning det Indre
af Klipperne langs Strandbredden, og Kajakmanden, som omkommer
paa Havet, vaagner paa Havets Bund til Bevidsthed, og seer sig i
sine afdøde Bedsteforældres Arme.
Det er ikke umuligt, at der hos Beboerne af disse nordlige Lande
i Tidernes Løb er indtruffet Tilfælde af skrækkelig Hunger, som har
ledet til Kannibalisme. Den dunkle Erindring om Sligt har efterladt
en skrækkelig Erindring hos Efterkommerne, og udpræger sig i
forskjellige Sagn, og Afskyen derfor fremtræder i Form af Sagnet Nr.
9, der hører til de meest udbredte Sagn, og som lader den, der
smager paa noget, der indeholder noget, af et menneskeligt Lig, blive
afsindig.
Ligesom Sagnene hæve den personlige Dygtighed i Jagten paa
Havet, som den vigtigste borgerlige Dyd, saaledes vise de ogsaa, at
Haardhed og Grusomhed mod den af Naturen Hjælpeløse ere blevne
betragtede som stridende mod guddommelige Love. Vor Samling
begynder netop med et saadant Sagn, som kjendes af hvert Barn i
Grønland, og ligeledes er bekjendt i Labrador. Det handler om et
forskudt og mishandlet Barn, der af »Kraftens Behersker« gjøres til
et Straffemiddel mod dets Forurettere. Men det vil forøvrigt overalt
sees, hvorledes de overnaturlige Midler fortrinsviis staae til Enkernes
og de Faderløses Raadighed. Børn, som fødes i Dølgsmaal, blive
forvandlede til onde Aander, der forfølge de haardhjertede
Slægtninge. Gamle og svage Mænd forstaae at lave Tupilekker, eller
onde Væsner, der forfølge og dræbe deres Fjender, men Qvinderne
raade fortrinsviis over Midler til at beskytte og hævne de Forurettede.
Derimod er der een Klasse Ulykkelige, som i andre Lande bæres
og trøstes af hjælpsomme Aander, men i Grønland overlades til deres
egne Kræfter. Denne er de ulykkelige Elskeres. Ikke engang en
Elskovsdrik staaer til deres Disposition, de værdiges ikke engang
Omtale i den grønlandske Roman.
Sluttelig ville vi endnu bemærke, at der er tilføiet en alfabetisk
Forklaring over særegne Benævnelser og Gjenstande, som forekomme
i Sagnene, men at der forøvrigt saavidt muligt i selve Texten ved
Omskrivning, eller Bemærkninger i Parenthes, er givet Forklaring paa
Sligt. Hvor der til Bogstavet: k er føiet Tegnet: ’, altsaa k’,
betegner dette en særegen Ganelyd, der svæver mellem: kr og g. Den
grønlandske Endelse: —kut, som, sat til et Navn, betyder
vedkommende Persons Slægt eller Følgeskab, har jeg oversat ved den
temmelig dertil svarende danske Endelse: —s (f. Ex.: »Præstens«).
Undertiden er den grønlandske Fleertalsform, som ender med t, brugt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
