Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Indfødte og Europæerne derfor deels ikke skarp, deels formeentlig
ganske uvæsentlig; men hvad Levemaaden angaaer, da er Overgangen
meget brat, eftersom Europæeren bruger Boliger, der ere 20 til 50
Gange større, Fødemidler, der ere i lignende Forhold kostbarere, ikke
kan bevæge sig fra Sted til andet, uden at have flere Indfødte til
sin Hjælp o. s. v., kort sagt i Eet og Alt ere at betragte som en
Drivhuusplante i Landet. Saavel i Grønland, som i det sydlige
Labrador findes der rigtignok Europæere af Arbeidsklassen, som have
giftet sig med indfødte Qvinder og tilegnet sig Færdigbed i enkelte
indfødte Erhvervsgrene; men ikke at tale om, at de lønnes og
underholdes med Fornødenheder fra Udlandet, saa opdrages desuden deres
Børn som Indfødte. De have i deres Huse gjerne en særskilt
Leilighed for dem selv, og et fælleds Rum for deres Børn med tilhørende
indfødte Huusfæller, og det er deres Familie og øvrige indfødte
Omgivelser, der holde dem ilive, uden disse vilde ogsaa de staae aldeles
hjælpeløse, og ikke kunne existere. Naar vi altsaa i det Følgende
tale om den indfødte Race, i Modsætning til Europæerne, mene vi
dermed dem, der ere opdragne i den nationale eskimoiske Levemaade,
og dele de med samme forbundne Farer og Besværligheder.
Skjøndt Eskimoerne leve af Havet, maa man dog ikke sætte deres
Næringsvei i Klasse med Fiskeri, men med Jagt, hvorimod Fiskeriet
kun er en underordnet Hjælpekilde for dem. Som bekjendt er
Sælhunden den væsentligste og saa godt som eneste Betingelse for deres
Livsophold; Delphiner og Hvale bidrage ogsaa hertil, og jages paa
samme Maade som Sælhunden. Den vigtigste Maade at jage
Sælhunden paa, har nogen Analogi med den europæiske Hvalfangst, idet
den nemlig bestaaer i, først at kaste en Harpun i Dyret, hvorved det
ikke dræbes, men blot standses og udmattes, idet Spidsen af
Harpunen, som bliver siddende i det, ved Hjælp af en lang Rem er
forbunden med en udpustet Blære, der træder istedetfor Baaden ved
Hvalfangsten. Naar Dyret er truffet, trækker det Blæren efter sig,
man seer den hoppe paa Vandfladen, naar Dyret dukker under, og
ikke kan trække den med sig under Vandet. Sælhunden kommer
derfor bestandigt op igjen i Nærheden af Blæren, og Jægeren
forfølger den nu med sin Landse eller Kastespydet, hvormed han
vedbliver at gjennembore det til det er dødt, eller han kan give det
Resten med en Kniv. Foruden denne gives der endnu mange andre
Fangemaader, navnlig der hvor Havet er tilfrosset, og Sælhunden
opsøges i Aabninger af Isen; ja i Kanes Reise finde vi jo endog en
interessant Skildring af Eskimoerne i det yderste Nord, som alene
tilfods paa Isen drive deres farlige Jagt efter Hvalrosse og Iisbjørne.
Men hiin Fangemaade er i enhver Henseende den vigtigste, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
