Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
derfor baade geistlig og verdslig Magt, og vare tillige Læger. De
maatte vel ogsaa ansees som Bærerne af deres Nations
Videnskabelighed, som dem der vedligeholdt den fra Forfædrene arvede
Kundskab om Levereglerne. I hvilkesomhelst tvivlsomme Tilfælde, hvor det
gjaldt om det daglige Erhverv, 0111 at afværge Sygdom og andre
Ulykker, eller 0111 at bekjæmpe Fjender, bleve deres Raad søgte og
ubetinget adlydte. Skjøndt de forøvrigt dreve ganske det samme
Erhverv som de andre Indfødte, og førte et ligesaa tarveligt Liv som
disse, udgjorde de dog en særegen Klasse, der opnaaede sin
Værdighed ved at gjennemgaae en vis Skole, og maatte iagttage visse
særegne Leveregler, ligesom de ogsaa havde et særegent Sprog. Naar
deres værste Fjender, de første Missionærer, sige om dem, at der
blandt dem fandtes de viseste og klogeste Mænd, kan man vistnok
med Grund antage, at dette var det almindelige, og at de besad en
dybere Indsigt i Naturen og Menneskelivet, end deres øvrige
Landsmænd. I sjeldne Tilfælde kunde ogsaa en Qvinde blive Angakok,
men at forøvrigt en Mand, for at opnaae denne Værdighed, maatte
være en Sælhundefanger, som alle andre, følger alene deraf, at dette
var Betingelsen for Mandighed i det Hele, og Sagnene vidne jo
tilstrækkeligt herom; men han maatte desuden gjennemgaae visse
Forberedelser og Prøvelser, som navnlig bestode i at opholde sig i en
vis Tid i en Ildørken, afsondret fra menneskeligt Selskab, og ved
Afholdenhed og Faste at sætte sig i en Tilstand, i hvilken hans Aand,
mere frigjort fra sandselig Paavirkning, under Paakaldelse af høiere
Magter, ligesom fordybede sig i sig selv, og der søgte den Viisdom,
som han i denne Sjælstilstand tilskrev Aabenbaringen — Kjøbmand
Dalager siger om dem i sine »Relationer« (175’i) følgende: »den
rette Angakoks Philosophi bestaaer fornemmelig i en naturlig
Skjønsomhed, som formedelst idelig Randsagning af Fornuftens Lys
frembringer hos dem en overvættes stærk Imagination, som de henføre til
Aabenbaringen hvilket en Kolonist-Grønlænder, som er døbt (der
tilforn har været en berømmelig Angakok), testerer, naar lian fortæller,
at han mange Gange har været ligesom ude af sig selv, og i saadan
Tilstand er ham forekommet adskillige materielle Skikkelser og
Billeder, hvilke, naar han igjen har rekolligeret sig, har været som en
Drøm.« Der kan jo som en Følge heraf ikke være nogen Tvivl om,
at de i deres Samfund have været det samme, som andre Nationers
Anførere, Lovgivere og Lærere i deres, og at det var dem, som
veiledede den adspredte Befolkning i, overalt paa den samme Maade at
vedligeholde sin Existens. Da de i saa Henseende stode ene mellem
deres Medmennesker og Forsynet, med andre Ord kun kunde søge
Hjælp eller Raad hos dette, er det jo og i en vis Betydning af Ordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
