- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
16

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

heller ikke usandt, naar de paastode at have Aabenbaringer,
forsaavidt som dette nemlig billedlig talt kan siges 0111 enhver Nations
høiere begavede Mænd. Det tør vel ogsaa paastaaes, at hvor de
afskaffes, og ingen tilsvarende Overhoveder af selve Nationen sættes i
deres Sted, der vil denne efterhaanden gaae tilgrunde.

Der synes at have været ganske bestemte Kjendetegn, ved hvilke
en Mand kunde mærke, om han var bleven Angakok, det vil sige,
istand til at modtage Raad eller Aabenbaring fra Guddommen eller
Tornarsuk, hvilket i Reglen skete ved Mellemvirkning af
Hjælpe-aander eller Tornakker, af hvilke enhver Angakok havde sine
bestemte. Naar en Angakok skulde udføre dette, blev han bunden om
Hænder og Fødder, Lamperne slukkede, og under Tilhørernes Sang
og Iagttagelse af allehaande Ceremonier satte han sig i en overspændt
Sjælstilstand, troede at kunne kalde Aander til sig, eller flyve bort
til fjerne Egne, eller og begive sig under Jorden, for at bekjæmpe
den onde Aand, der i Skikkelse af en gammel Uvinde holdt
Havdyrene fangne, og derved bevirkede Misfangst og Nød.

Hvad Angakuts Lægekonst angaaer, da veed man derom kun
meget lidt, eftersom ogsaa den af de første Europæere blev erklæret
for simpelt Bedrageri og forfulgt med Haan og Spot. Denne
Anskuelse havde selvfølgelig sin Grund i det mystiske Slor, hvormed de
omgave sig, og som her ligesaa godt som i andre Lande har været
nødvendigt for at imponere Mængden, og faae Patienterne til at
adlyde Forskrifterne. Saameget er vist, at Curene bestode i en Mængde
Afholdenhedsregler, som for Folk af Eskimoernes uregelmæssige
Levemaade, med stærke Kjødspiser, nok kunde være af Vigtighed.
Grønlænderne pleiede saaledes at spørge de förste Europæere, som gave
dem Lægemidler, om hvilken Diæt de skulde forene dermed, de havde
endog et særegent Ord i deres Sprog for: »streng i at overholde
Leveregler«, hvorimod det nu saa godt som ikke er muligt mere
at faae dem til at overholde nogen Regel i Sygdomstilfælde. Alle
hine Afholdenhedsregler bleve ved Kristendommens Indførelse ligefrem
afskaffede som hedensk og syndig Overtro. Til Erstatning derfor fik
Grønlænderne, med stor Bekostning, og først efter mange Aars
Forhandlinger, 3 europæiske Læger paa en Strækning af 2—300 Mile,
altsaa med andre Ord slet intet.

I de første Missionærers Beretninger fremhæves det, at
Grønlændernes Begreber om Gud eller Torn ar suk vare meget ubestemte og
ufuldkomne. Det maa i saa Henseende vel erindres, at hine
Forfattere kun paa en ufuldstændig Maade kunde skaffe sig Kundskab derom,
eftersom deels Sproget lagde Hindringer iveien, deels Grønlænderne
selv ikke hørte til de Folk, som havde deres Styrke i at skulle for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free