Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
mærke, at den giver dem, der udøve den, i deres Egenskab af
Europæere eller overordnet Race, tillige en verdslig Myndighed eller Magt
over de Indfødte i hedenske Lande, som de vinde for deres Menighed.
Deres eget republikanske System bliver, i dets Anvendelse paa en
Missionsplads blandt Hedningene, noget tilsvarende til liiin Republik
i Oldtiden, i hvilken kun en vis Klasse af Samfundet udgjorde
Republikken, medens de øvrige Indvaanere vare dens Livegne.
Herredømmet er vel ikke til at sætte i Lighed med andre Europæeres Fremfærd
i lignende Lande, eftersom Missionærerne saa godt som uden
Undtagelse ere skikkelige Folk, der føre et strengt moralsk Liv, og ikke
gaae ud paa at samle Rigdom, men blot søge en sorgfri, fredelig
Tilværelse for en lille Klasse af deres Samfund. Men indenfor disse
Grændser er Herredømmet atter strengt, og holder skarpt paa
Racefortrinet og den blinde Underkastelse under |den [europæiske
Nationalitet, som den der har udelukkende Dispositionsret over Kristi
Naadegaver. Det er intet Under, at denne Sekt kastede sit Blik paa
Grønland, hvis Navn jo dengang især havde en gyselig Klang for det
større Publikum, og hvis Indvaanere vare Hedninge og Vildmænd. De
kunde her tillige søge Ly under den danske Regjering og Egedes
Koloni, for at faae Fodfæste og føie sig frem. Ingen ønskeligere
Leilighed kunde der gives, for at skaffe deres Sekt apostolisk Berømmelse.
De förste Brødremissionærer udkom i J733, og bosatte sig paa samme
Plads som Egede. I de herrnhutiske Skrifter er det udtrykkeligt
fremhævet, hvorledes de ogsaa i det Ydre efterlignede Apostlene,
nemlig som simple Haandværkere, der maatte taale Haan og Spot.
Men det maa erindres, at de for Grønlænderne hovedsagelig figurerede
som Europæere, eller Folk af en dem overordnet Race, og at de
viste alt andet end Ydmyghed ligeoverfor dem. Forøvrigt viste disse
første Herrnhutere ogsaa stor Udholdenhed og Selvopotfrelse for deres
Sekt. De maatte taale utrolige Savn i en Række af Aar, bleve usselt
understøttede hjemmefra, ja tik i et enkelt Aar ikke engang Breve
fra deres Troesfæller. De gik nærmest ud paa at faae Grønlændere
til at tage fast Bopæl ved deres Etablissement , hvilket endelig først
lykkedes dem i 1738 med en Sydlænding, ved Navn Kajarnak, der
staaer liøit anskreven i Missionens Annaler som Grønlands
Første-grøde. Da denne ene havde givet Exemplet, kom der bestandig flere;
foruden ved Hungersnød og Sygdom blandt Grønlænderne, bleve ogsaa
nogle bevægede til at flytte til Missionspladsen, for at unddrage sig
Blodhævnen eller den retfærdige Straf, ved at søge Ly hos Europæerne.
Til at befæste og udvide deres Myndighed havde Herrnhuterne ikke
de verdslige Midler, som Egede, saameget desto mere maatte de
benytte de geistlige, som heller ikke forfeilede deres Virkning paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
