Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
til blind Autoritets-Tro tilbøielige Nation, og det maa vel erindres, at
hvad der havde Skin af godvillig Underkastelse, i Hovedsagen dog var
begrundet, om just ikke i direkte Anvendelse af Magt, saa dog i Frygt for
Europæernes Overlegenhed. Ved Hjælp af de kirkelige Skikke, og navnlig
ved Dispensationsretten over Naademidlerne og Ægteskabet, indførte
de et Slags Rang- og Straffesystem, og holdt ved Hjælp af Spioner
Kontrol med hver enkelt Persons reent private Omstændigheder. Neppe
kan noget Pavedømme opvise Mage til en saadan Indblanding i den
personlige Frihed hos et Folk, for hvilket saadan Frihed netop er
Hovedbetingelsen for et kraftigt Liv. Under Form af faderlig Omhu
foreskreve de hver Enkelt, naar og med hvem han turde gifte sig,
hvem han skulde have hos sig i Huset, og ikke at tale om, at
Menighedens Medlemmer alle skulde boe om Vinteren paa deres Plads,
maatte de ikke engang begive sig paa længere Reiser uden deres
Lærerers Tilladelse. En Lærer fulgte dem ogsaa til deres fælleds
Fiskeplads om Sommeren, for at passe paa dem og veilede dem. Da
Missionen senere mærkede, at dens Existens i Landet var sikkret,
løsnedes disse Baand efterhaanden lidt. Men især blev alt, hvad der
kunde have ringeste Hentydning til tidligere selskabelige Skikke, strengt
forbudt, for at undgaae Association og derved Dannelse af en Ståt i
Staten. Ret karakteristisk er det saaledes, naar Cranz fortæller,
hvorledes engang et Par unge Mennesker prøvede Kræfter efter
gammel Skik, ved at slaae hinanden paa Skulderen; man skulde ikke troe,
at dette kunde enten interessere eller skade et Selskab, som boede
700 Mile derfra. Men alligevel tilføier han, hvorledes Missionærerne
grebe dem paa fersk Gjerning og holdt en Straffeprædiken for dem,
eftersom saadanne Handlinger vare det, som en berømt Theolog har
klassificeret som »nær ved Synd«. Det er heller ikke til at undres
over, at de nærede en særdeles Frygt for dem blandt de Nydøbte,
som gjorde Tegn til at ville optræde selvstændigt som Lærere blandt
deres Landsmænd. I saadanne Tilfælde holdt den herrnhutiske Mission
Konference med den danske angaaende den fælleds Fare, og det
lykkedes dem ogsaa itide at ydmyge saadanne Personer, og at faae dem
til at erkjende,»at de maatte være tilfredse med at vide deres egne Navne
indskrevne i Himlen«. Derimod antoge de saakaldte nationale »Hjælpere«, der
dog mere vare at betragte som Tjenere og Spioner, end som Kateketer.
Med ganske særdeles Held benyttede de Nadverens Sakramente til at regjere
over Menigheden med. De Døbte erholde først Adgang dertil, naar deres
Lærere ansee dem for værdige, og i den Anledning konfirmere dem,
hvilket altsaa kan skee i livilkensomhelst Livsalder. Ingen Ukonfirmeret
tør see eller overvære Handlingen, og førend den første Gang
foretoges i Grønland, nemlig i 1747, turde der ikke engang tales om den
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
