Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
indtil vor Tid trækker Missionen aarligt den samme Yexel derpaa,
uagtet Grønlænderne ere omvendte for lang Tid siden. Den har tire
isolerede Menigheder, paa ganske faa hundrede Personer hver, som
boe midt iblandt kristne Indfødte af den danske Mission, og saaledes
ikke engang kunde falde tilbage til Hedenskabet, selv om deres
Mission opgaves og de derpaa offrede Kræfter og Midler anvendtes paa
hedenske Lande. Det synes derfor, som om disse Missioner
vedligeholdes ikke saameget for Eskimoernes Skyld, som for at vedligeholde
Sektens Anseelse i Europa, til hvilken der nu engang behøves
Stationer i det fjerne Norden. De nærværende udrette den samme Tjeneste
og ere billigere og beqvemmere, end om nye skulde stiftes i de Egne,
hvor Franklin omkom. Det er især Grønlænderne af den herrnliutiske
Mission, som ere sunkne ned til den dybeste Elendighed og Sløvhed,
og som Aar for Aar stærkt aftage. Cranz kalder de nydøbte
Grønlændere, som bosatte sig paa Missionspladsen: »Faar, som toges paa
Stalden«, hvilket Udtryk ved en Ironi af Skjæbnen er blevet til en
sørgelig Spaadom.
Det er bekjendt, hvorledes Europæerne ved Hjælp af Mission og
Handel i de senere 100 Aar efterhaanden udvidede deres
Etablissementer over hele Kysten fra Kap Farvel til Upernivik. De Indfødtes
Sammenhold og Modstandsevne vare saa ringe, at det, som de første
Missionærer med stor Møie og under Savn og Selvopoffrelse havde
begyndt, snart efter kunde fortsættes ved Hjælp af lønnede
Embedsmænd efter en given Instrux, og i Lighed med Embedsforretninger i
Moderlandet. Istedetfor hele Indbegrebet af de tidligere Love og
Vedtægter, som styrede Samfundet, traadte nu den europæiske Myndighed.
Endnu indtil de allersidste Aar har der ikke existeret nogen Lov for
cle Indfødte; i Instruxerne for Embedsmændene er der kun Tale om
at omgaaes dem med Kjærlighed, og foregaae dem med et godt
Exempel, opmuntre dem til at samle Vinterforraad og deslige, straffe dem
ved Formaninger, og kun naar disse ikke frugte, med Magt, alt efter
Omstændighederne og Forbrydelsens Beskaffenhed. Ligeledes ere
Europæerne endnu den Dag idag de eneste, som kunne disponere over
Kirkens Naademidler og forrette Ægtevielser, ligesom og betroes
Varebeholdninger. Skjøndt man af Erfaring har lært, hvad man allerede
kunde have vidst af Bibelen, at de Indfødte ere skabte i Guds
Billede, ligesom vi, og ved Opdragelsen udvikle de samme Evner, som
vi, i enhver’Henseende, har man dog ingenlunde i Gjerning viist, at
den nedarvede Fordom i saa Henseende er udryddet, dette dog
nærmest hvad Nationaliteten angaaer. Herved erindres nemlig atter om,
at vi ved »Europæere« forstaae »Europæisk opdragne«, og at
Forskjellen er saa skarp, som nogen saadan Sondring kan være. Der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
