Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
imod er rigtignok den egentlige Raceforagt, der udmærker andre
Kolonilande, neppe bemærkelig i Grønland, og kun Herrnhuterne holde
paa en saadan skarp Racesondring; men forøvrigt gjør dette
Spørgsmaal ikke stort til Sagen, thi de Indfødte, som have faaet europæisk
Opdragelse, ere af Blandingsracen og saa faa i Antal, at de ikke i
ringeste Maade tjene til ved deres Stilling at hæve deres Landsmænd.
Tidligere anvendte man ikke engang Indfødte til ganske
underordnede Forretninger. Præsten Saaby fortæller saaledes i sin Dagbog,
at i hans Tid de geistlige Forretninger, eller Kateketembedet, ved
Kolonien Kristianshaab, bestyredes af en Matros, der i Fuldskab og
Slagsmaal havde mistet et Øie og brækket et Laar. Alene i
Egenskab af en Europæer, som kunde læse, var han jo en kristelig
Angakok, og dette var nok til at hæve ham over selv den bedste
Indfødte. Dog gave saadanne Exempler blandt andet Anledning til at
man saae sig om efter indfødte Kateketer, der nu ere ansatte overalt.
Men til at betroes Handel eller endog kun ganske smaa
Varebeholdninger har man kun undtagelsesvis forsøgt at anvende nogle faa
Indfødte, og hvad alle disse baade under Missionen og under Handelen
tjenende Indfødte angaaer, da er deres Stilling saa underordnet, at
de ikke i ringeste Maade udjævne den omtalte Kløft mellem
Europæere og Indfødte.
Hvad forøvrigt Grønlændernes gamle Skikke angaaer, da gik det
under den danske Mission ikke saa systematisk ud paa deres
Undertrykkelse som i den herrnhutiske. Endnu ved Aaret 1830 fortælles
der, at Grønlændere af den danske Mission paa en enkelt Plads i
Sydgrønland, i største Orden og efterat have spurgt deres indfødte
Kateket om Tilladelse, pleiede at holde deres gamle Rettergang ved
at slaae Kreds om de stridende Parter, der bekjæmpede hinanden med
Satirens Vaaben. Men forøvrigt var denne selvstændige Domstol
bestandig en Torn i Øinene paa Missionærerne; den blev altsaa ogsaa
paa dette Sted forbudt, og den sidste Tromme given Børnene at lege
med; og paa lignende Maade behandledes efterhaanden alle de gamle
Skikke. Det er vedblevet at gaae, som allerede Dalager skriver i
1752:...... »da de (fornuftige og retsindige Indfødte) derimod gaae
nu, som hen i Taage, formedelst een Missionær trakterer Sagen idag
paa een Maade, en anden imorgen paa en anden Maade, og derfore
ligesaa mange Omskiftelser paa Missionairs, saamange foranderlige
Skikke, hvilket bringer Grønlændernes Sind i saadan Confusion, at
de derover fatte Tvivl om de allerbetydeligste Sandheders Rigtighed,
og hvad en vigtig Hindring dette har været i Hovedhensigten, kand
alle Retskjønnende lettelig hos dem selv overveie. Og som de fleste
Grønlændere meget vel veed, at vi ved Kolonierne have vore Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
