Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Om Kumagdlat og Asalok, Kampen med Indlandsboerne - 5. Om Ak’igsiak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
herind,« og da han endelig var traadt heelt ind i Teltet, tilføiede han:
»sid ned, du har sørget for at disse Stakler ikke kom i Nød, derfor
takker jeg dig, disse Knive skal du have.« Dermed rakte han ham
to Knive med smukke Skafter.
Der fortælles at Sødskendebørnene derefter droge tilbage til deres
Hjem og at de bleve meget vældige og dygtige til Fangst og dræbte
baade Bjørne og Kilivfakker.
5. Om Akigsiak.
1 en meget gammel Tid hændtes det engang, at da en Baad drog
op i en Fjord paa Laxefangst, blev en af Qvinderne røvet af
Ind-landsboerne, som toge hende langt ind i Landet. Ilun selv var
dengang en af de rigtige Menneskers Qvinder, men nu tog en Indlandsbo
hende til Hustru og hun fødte ham en Søn, ham kaldte de Akigsiak.
Denne havde i sin Opvæxt to af sin Farbroders Sønner til Legebrødre,
og de pleiede ofte at slaaes og brydes omkap, men Akigsiak overgik
snart begge sine Venner, endog i Hurtighed kunde de ikke maale sig
med ham. Da Akigsiak havde en Kystbo til Moder og en Indlandsbo
til Fader, var han mindre af Væxt end Indlandsboerne, alligevel gjorde
han sig frygtet af de øvrige Indlandsboer, og han blev berømt for sin
Styrke og sin Dygtighed til Erhverv. —
Akigsiak pleiede at opsøge Kystboerne for at forhøre sig - om sin
Moders Slægtninge. Engang da han var truffet sammen med dem
fortalte han saaledes: »Da min Fader begyndte at ældes, blev han uduelig
til Erhverv. Engang om Vinteren blev der stor Nød; jeg pleiede
dengang altid at gaae ud paa Erhverv, og min Fader passede saa paa
mig fra Toppen af høie Fjelde, idet han lagde Mærke til Veiret,
medens jeg var ude; saasnart Luften blev truende gav han mig et
Tegn, og jeg kunde strax høre det, hvor jeg saa var, og begav mig
saa paa Hjemveien. Ilan gav mig ogsaa forskjellige Formaninger, og
sagde, at jeg kunde gaae hvorhen jeg havde Lyst, alene mod Nord
maatte jeg ikke vove mig, fordi det var meget farligt, sagde han, paa
Grund af den uhyre Orm, der opholdt sig der. — Engang da jeg var
paa Jagt, gav min Fader mig Tegnet, og jeg hørte det rigtignok, men
da jeg endnu ikke havde faaet det ringeste Levende, blev jeg der
alligevel; da jeg nu skulde til at gaae hjem, kom Uveiret paa mig,
jeg kunde snart intet see for Blæst og tykt Sneefog, og tog Feil af
Veien. Medens jeg nu saaledes drev omkring paa Lykke og Fromme
viste der sig ligesom to store Vinduer af et Huus, derpaa saae jeg,
at den største Deel af det var ligesom en Bakke, og tilsidst opda-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
