Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Om Kumagdlat og Asalok, Kampen med Indlandsboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
men da han navde talt tredie Gang, var Merak atter levende og
uforandret. Saaledes vedbleve Erkilikkerne at beskyde dem, og da
Ku-magdlat alene af de streifende Pile havde faaet Huden skrabet af sine
Tindinger, begyndte Pilene at slippe op, og nu reiste
Sødskendebør-nene sig, for at gjöre Gjengjæld med deres Buer, og da mange af
Erkilikkerne vare dræbte, forfulgte de Resten af dem opad Elven og
de kom til et Vandfald, hvor de havde et Skjulested, der dræbte
Ku-magdlat Resten af dem med Steenkast idet de kom frem. Derpaa
gik de tilbage til Teltene og fandt Børnene, som laae ubevægelige af
Skræk og lode som om de vare døde; men de toge dem op, og ståk
dem gjennem Ørene og med det samme vare de døde; kun en Dreng
og en .Pige lode de leve. Derpaa undersøgte de Erkilikkernes
Bohave, og de fandt Gryder af Kobber, med Kobberlianke, ingen
Fornødenheder manglede; da de aabnede Kisterne, sprang de lidt op af
sig selv, fordi de bugnede af Klædningsstykker; dem lukkede de igjen,
men andre fandtes fulde af Knive med smukke Skafter, og af dem
alene toge de saamange de kunde bære, og droge derpaa ned til
Kysten igjen. Imidlertid havde de Folk, hos hvilke Kumagdlat havde
ladet sine Slægtninge blive, bespottet dem og sagt: »seer der, de som
drage til Erkilikkerne, bringe mange Sager, bringe smukke Knive!«
Naar de talte saa, løb Kumagdlats Hustru ud, hun troede at han
kom, men saa var der ingen; thi de sagde saa, fordi de troede at
han var dræbt. Da tog en gammel Ungkarl hende til sig, og
forsørgede hende, menende at hun var Enke. Da Kumagdlat nu kom ned
til Kysten og fik Øie paa sit Telt, raabte de igjen: »de som drage
til Erkilikkerne bringe mange Sager, bringe smukke Knive.« Da
vendte den gamle Baadebygger sig om og saae Kumagdlat, som han
holdt for død, komme med Byrde paa Nakken, og da han kom
nærmere, saae han, at det var lutter Knive med smukke Skafter, som
han bar. Da Kumagdlat nu kom ind i Teltet, traf han sin Moder og
Hustru i Sorg; han sagde da: »jeg meente at jeg skulde see eders
Lamper slukkede.« Da svarede de: »Den gamle Ungkarl har sørget
for, at vi ikke kom til at slukke, han har fisket for os, og ikke ladet
os sulte.« Kumagdlat sagde: »takket være han, lad ham komme og
hente sig en Kniv.« Men den Gamle vilde ikke komme; han sagde,
at de skulde bringe den ud til ham. Kumagdlat sagde: »Fordi jeg
har Aarsag til at takke ham, skal han selv komme.« Den Gamle,
som var meget bange for at han skulde tilfoie ham noget ondt, blev
staaende udenfor og vilde at de skulde bringe ham Kniven. Men
Kumagdlat vedblev, og raabte til ham der stod i Forteltet, at han
skulde komme ind. Den Gamle skrævede da over Dørtærskelen og
sagde: »lad mig da faae den.« Men Kumagdlat sagde: »kom heelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
