Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Om Sangiak, ogsaa kaldet Nerngajorak - 7. Om Atlunguak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
»see den lurvede Kajak, den vil snart synke,« roede han uskadt hjem,
og da han kom paa Land rystede han en Mængde Steen ud af
Kajakken; med dem havde han stoppet Hullerne.
7. Om Atlunguak.
Atlunguak siges der duede ikke til Erhverv; han havde
Huus-fæller og disse maatte føde ham. Naar de andre Mænd paa Pladsen
vare paa Raabejagt (Klapjagt), sad Atlunguak ørkesløs bag sin
Moders Lampe. Engang kom de alle flygtende tilbage fra Fangsten; da
han fik en Formodning, spurgte han Moderen: »hvad er iveien med
dem?« Moderen svarede: »de sige at de have seet en Bjørn, en af
de gamle iisgroede, siddende i Huulningen af etlisljeld.« Strax begav
han sig paa Veien, alene væbnet med en Tok, og idet han løb,
dannede han kredsformige Spor i Sneen indtil han naaede Iisfjeldet. Idet
han kiggede gjennem en lille Aabning, opdagede han Bjørnen siddende
paa Bagen; han holdt da sin Tok i Beredskab og fløitede, hvorpaa
Bjørnen løftede Hovedet. Strax ståk han den i Øiet og da han havde
udstukket begge Øine, gav han sig til at løbe, og den bagefter; men
da den ikke kunde see og blot gik efter Lugten, opholdtes den ved
Kredssporene. Tilsidst var han ved at tabe Veiret og styrtede
omkuld, men da han saae sig om, laa Bjørnen der og var død. Da han
kom hjem, sendte han sin Moder hen at sige til Naboerne, at han
havde dræbt Bjørnen, som sad i Iisfjeldet, og at de kunde hente den.
Men de svarede: »Atlunguak, den Stakkel, som altid ligger bag sin
Moders Lauipe, skulde han fange den Bjørn for os, som vi frygte?«
Da hun kom hjem spurgte han: »hvad sagde de?« hun svarede: »de
sagde, Atlunguak« o. s. v. — Atlunguak sagde atter: »siig kun, at
de skulle hente Bjørnen, som jeg har dræbt i Iisfjeldhulen.« Da hun
nu havde sagt det anden Gang, gik de Dagen efter ud og kom meget
muntre hjem med store Byrder paa Nakken. Men Atlunguak lagde
sig atter bag Moderens Lampe og bestilte ingenting. Om Foraaret
droge de paa Rensjagt, men lian var ikke med. Engang kom de hjem
i stor Hast. Atlunguak lod atter Moderen spørge, hvad der var
paa-færde. De svarede: »Atlunguak, den Stakkel, som altid ligger bag
sin Moders Lampe, vil han angribe det, som vi ere bange for?« Da
hun kom tilbage, gjentog hun dette, men lian bød hende spørge endnu
engang. Saa bragte hun da den Besked, at de vare flygtede for en
Amarok, som de havde seet, havende sin Bolig ved en Bratning. Da
Atlunguak havde hørt dette, brød han sig ikke mere om dem, men
satte sig strax til at låve Pile, og lagde sig ikke til at sove, før han
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
