Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Om Atlunguak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
var færdig. Moderen kunde ikke sove, fordi hun vilde afholde Sønnen
derfra; først holdt hun sig vaagen, derpaa faldt hun halvt i Søvn,
men da hun vaagnede, var han borte. Da Atlunguak kom til
Brat-ningen, som havde to Trin, fandt han Ungerne alene, dem dræbte han
alle, og ventede saa paa de Gamle. Snart kom Moderdyret farende
med et Rensdyr i Gabet; hylende nærmede det sig Ungerne. Da det
intet hørte, løb det lidt til igjen, og hylede atter; da det saa
bemærkede ham, kastede det sin Bid og kom springende hen imod ham,
men han flygtede op paa Trinnet, og derfra skjød og dræbte han det.
Derpaa ventede han paa Handyret og saae dette kom med et
Rensdyr i Gabet og det gik med det ligesom med det forrige, idet han
sprang op paa det andet Trin og skjød det. Da han nu kom hjem,
sendte han atter Moderen hen til Naboerne for at sige at de nu
kunde gaae hen og hente Amarokken; men det gik ligesom dengang
med Bjørnen, de vilde ikke troe hende og sagde: »Atlunguak den
Stakkel« o. s. v., og da hun kom anden Gang, vilde de heller ikke
troe det; først da de saae Atlunguaks Huusfæller gaae ud, fulgte de
ogsaa med, og kom saa tilbage svært belæssede. Atter lagde
Atlunguak sig ørkesløs bag Moderens Lampe, og de Andre gik igjen paa
Rensjagt. Engang kom de atter iilsomst tilbage; Atlunguak lod
Moderen spørge om xlarsagen, de sagde, at det var for en Kilivfak, som
havde Bolig midt paa en Slette; »Atlunguak, den Stakkel o. s. v., vil
han angribe den som vi flygte for?« —og det gik alt ligesom forrige
Gang; da Moderen næste Dag vaagnede, var Sønnen allerede borte.
Da han kom til Sletten, saae han Dyret, som stod og kradsede i
Jorden, dets Bagdeel skinnede ganske hvid. Medens det kradsede,
løb han til, og hvergang det reiste sig, dukkede han ned; endelig kom
han det nær, og skjød det. tværs igjennem fra den ene Side til den
anden; da det saa reiste sig for at bide ham, skjød han det mellem
Benene. Tilsidst havde han opbrugt sine Pile, og løb nu forfulgt af
Dyret; han søgte efter en Steen, men end ikke den mindste var at
see; nær ved at tabe Veiret fandt han endelig en lille Steen, løb
derpaa til og kastede efter det, idet samme faldt han ganske aandeløs
og tænkte: »lad det nu kun bide!« men da han reiste sig, laa det der
og var dødt, han havde truffet det midt imellem Øinene, det havde ti
Been. Dennegang skar han et lille Stykke af, og tog det med sig.
Da han kom hjem, sendte han atter Moderen hen for at fortælle om
hans Fangst. Da de heller ikke vilde troe hende, sendte han hende
anden Gang med Prøvestykket, og da hun fremviste dette, ilede de
alle ud og kom hjem svært belæssede, og Skindet fandt de saare
smukt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
