Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Om Kunuk den Forældreløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
ude;« men da han kom ind, forbausedes han over hans kraftfulde
Legeme, da han var større end den ældre. Efterat have beværtet dem,
sagde den Gamle, at han vilde have dem til Svigersønner og at de
skulde lægge sig ved Døttrenes Side. Derpaa valgte Kunuk den
Yngste, Broderen derimod fik den Ældste, og saaledes bleve de da
gifte. Imidlertid fortælles der, at da de om Aftenen vare gaaede ned,
havde de efterseet alle Kajakkerne og da de kom til den stærke Mauds
Vaaben, toge de hans Kastepiil og sagde, at de vilde gjemme den,
for at skaffe Folk noget til at see efter. De bragte den til et
Kildevæld, og tæt ved Vandet ståk de den heelt ned i Jorden, men trak
den ud igjen og prøvede et Sted i Nærheden, hvor Grønsværen var
rigtig tør og haard; der ståk Kunuk den saa dybt ned, at der kun
ragede saameget frem, som man kunde gribe med to Fingre. Medens
de nu laae i Teltet, hørte de nogen komme løbende og løfte Forhænget
lidt op og derpaa gaae igjen. Det var en Sladdresøster, Moderen til
den Stærke, og strax efter flokkedes mange Folk om Teltindgangen,
for at see de Fremmede. Om Morgenen hørte de Høvdingen raabe:
»der er god Leilighed til Raabejagt, det er deiligt Veir!« Lidt efter
taug han, og saa hørte de ham atter: »min Kastepiil er borte,« og
mange raabte: »hans Kastepiil er borte, siger han.« Da Kunuk kom
ud, saae han mange Mænd komme ud af deres Telte, nogle af dem
gnide deres Øine, og sige: »jeg har nok sovet over mig,« — »jeg har
nok ogsaa sovet lidt for længe.« Det var nemlig af Ærbødighed for
den Stærke, at de talte saaledes. Medens de snakkede saaledes, hørte
de den stærke Mands Moder, som var gaaet hen at hente Vand,
raabe: »see der er jo Pilen,« og saa pegede hun hen paa Siden af
Veien til Kilden. Derpaa løb de alle til for at trække den ud, men
Pilen rokkedes ikke, ingen kunde magte den. Da kaldte de ogsaa
Brødrene til, og sagde, at Kunuk skulde trække den ud. De havde
alle slidt i den og bidt i den med Tænderne, saa at Enden næsten
var opslidt. Nu kom Kunuk til, tog den mellem Fingrene og trak
den ud uden Vanskelighed. Da de nu gik ned igjen, sagde
Svigerfaderen: »der henne under Baaden ligge min afdøde Søns to
Kajakker, der ere fuldstændigt forsynede med Vaaben og ligge lige for
Haanden, der ligger ogsaa Hammeren, som han brugte til at slaae
med.« Disse Sager, sagde han, at Svigersønnerne skulde arve, den
stærke Mand havde nemlig dræbt hans Søn, af Misundelse fordi han
overgik ham havde han snigmyrdet ham, derfor havde Døttrene ham
nu til Fjende, men endnu ikke kunnet hævne sig. Efter et lille
Mellemrum blev der atter raabt: »lad de Fremmede komme til Stridsleg
deroppe paa Sletten;« derpaa gik alle Mænd derop, nemlig som
Tilskuere. Brødrene fulgte efter, og da de kom op paa Sletten, saae de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
