Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Om den Ufrugtbare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
skulle vi gaae til Land med ham, paa enhver Kajakfart vil han nemlig
faae ti Sælhunde.« Derpaa fulgte den Gamle og Faderen med ham.
Da de forlode ham lidt, see, saa dukkede der strax en op foran ham,
og han roede til og satte fast i den; den Gamle blev sjæleglad. Fra
den Tid af begyndte han saaledes at fange. Da han blev voxen tog
han to Koner, og hans Samboende havde megen Gavn af ham; i
trange Tider var han den eneste, der forsynede dem med Kjød.
Engang, da det blev Yinter, lagde der sig strax Iis, og der var snart
kun een aaben Vaage udenfor Huuspladsen. I den hentede han stadig
sine ti Sælhunde. Senere hen frøs denne Aabning saaledes til, at
hans Kajak spændte tværs over den, og derefter lukkede den sig
ganske; alt var tilfrosset, og der opstod nu stor Forlegenhed. Da
talte de om, hvorvidt det ikke var bedst at sende Bud efter en
Angakok. En af dem sagde, at han om Sommeren havde seet Enken
Igdlutsialiks Datter øve sig i Angakokkonst i en Indsø. Til denne
lod Kujavarsuk sige, at han vilde betale hende med en Sortside, hvis
hun vilde skaffe aabent Vand. Saaledes blev der sagt til hende, men
hun afslog det; ’de bøde hende derefter Alleslags , baade Klæder og
Lamper, men nei, — hun vilde ikke. Endelig kom En med en
Haand-fuld Perler, og da hun saae dem, tik hun Lyst. Derpaa sagde hun
til Moderen: »hent mig mine Sommerklæder;« og da hun havde iført
sig dem, gik hun ud, og de fulgte efter hende til Stranden, og
passede paa, hvor hun vilde hen, men da hun kom ned mellem de løse
Iisbrokker langs Iiskanten, hørte de det pladske, og hun forsvandt. I
tre Dage forblev hun nede under Vandet, hun sloges med den fæle
Qvinde, for at faae hende til at lade Sødyrene fare, som svømmede i
hendes Lampe, og da den fæle Qvinde blev formildet, vendte hun
tilbage. Den tredie Dag henad Aften kom hun frem igjen mellem
lis-stykkerne, hvor hun var smuttet ned, og da hun gik op til sit Huus,
lod hun sige, at hun vilde have hveranden af dem som vilde blive
fangne, og af Fjordsælskindene de smukkeste, men endnu var alting
Iis, og intet aabent Vand at see. Den følgende Morgen, strax ved
Daggry, saaes der en Revne nær Husene, og da det blev rigtig lyst
var den allerede saa bred, at Kajakkerne kunde gaae ud i den. De
fik snart alle hver to Sælhunde, men Kujavarsuk fik sine ti.
Herover bleve de andre misundelige. Engang da hans Morbroder kom hjem,
havde den ene af hans Koner lagt et Rygstykke tilside for ham til
Hjemkomst-Maaltid. Over denne simple Behandling blev han
fornærmet, og besluttede at låve en Tupilek til Kujavarsuk. Han
samlede Been af alleslags Dyr, sammensatte den deraf og gjorde den
levende, saa at den kunde antage Skikkelse af forskjellige Dyr, baade
Sælhunde og Fugle. Derpaa satte han den ud og sagde, at den skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
