Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Om den Ufrugtbare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
forfølge Kujavarsuk. Først dukkede den ned som Sælhund og opsøgte
den ham paa hans Fangeplads, men da var han allerede paa
Hjemreisen og den naaede ham netop, som han trak sin Kajak paa Land.
Saaledes gik det ogsaa den anden og tredie Dag. Derpaa tænkte
Tupilekken at ville opsøge og skræmme ham ihjel ved Huset. Den
forvandlede sig da til en Ömmert og skreg udenfor Huset.
Kujavarsuk gik ud, men den kunde ikke faae ham til at see paa sig.
Derpaa tænkte den at ville gaae under Jorden og op i Huset, men
det lykkedes den heller ikke, den kom op bagved Huset, og da den
krøb op paa Taget, mødte den der hans Amulet, Skarven, som
hakkede den i Ansigtet. Da blev Tupilekken fortvivlet og tænkte: »den
Usle, hvorfor har han ogsaa lavet mig.« Derpaa vendte den sig mod
sin Ophavsmand, opsøgte ham paa hans Fiskeplads, dukkede op lige
under hans Kajak, kæntrede denne og opslugte ham. Derpaa
flygtede den fra Menneskene ud til det vilde Hav; men Kujavarsuk blev
uskadt og døde i en høi Alderdom.
Nogle fortælle, at Kujavarsuk, da han var bleven voxen, drog
nordpaa til en Plads, hvor han havde en Navne, som var ihjelsultet.
Paa denne Plads blev der drevet Hvalfangst. Kujavarsuk sluttede
Venskab der med et ungt Menneske, med hvem han kappedes, men som
ikke kunde maale sig med ham. Henad Vinteren skulde de kappes
om, hvo der først kunde opdage en Hval; Kujavarsuk havde aldrig
seet det Slags før. Han var flyttet i Huset til en gammel Mand;
denne sagde til liam: »naar en Hval nærmer sig, er den let at kjende,
dens Aandepust er baade buldrende og hvæsende.« Kujavarsuk var
bestandig paa Farten, for at faae dem at see. En Morgen, da det
var smukt stille Veir, sagde-den Gamle: »hvis Hvalene iaar ville
indfinde sig tidligt, saa er det netop idag, at man skulde faae dem at
høre.« Kujavarsuk var hele Dagen i Kajak og lyttede, men hørte intet,
om Aftenen kom han hjem med god Fangst og lagde sig til at sove,
men kunde ikke. Om Natten gik han udenfor, da hørte han et
Aandepust ude fra Søen, det kom nærmere og standsede ved Bugtens
Munding. Da han kom ind, sagde han: »hvad mon det vel kan være for
et Aandepust, jeg har hort derude?« Den Gamle gik ud, og da han
kom ind igjen, sagde han: »jo vel, det er Hvalen, som er kommen
under Landet, den forfeilede ikke sin Dag.« Kujavarsuk lagde sig til
at sove; om Morgenen raabte hans Ven udenfor: »Kujavarsuk, Hvalen
blæser, du kommer for sildigt.« Men den Gamle svarede: »Nei, han
vidste det allerede igaar, han lagde sig først nu til at sove.« Der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
