Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Om den Ufrugtbare - 20. Brødrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9G
efter sagde hans Ven: »lad os nu kappes om at låve os Blærer til
Hvalfangsten,« og den næste Dag gik de sammen efter Sælhunde. Ikke
langt fra Land fik Kujavarsak to Spraglede, hans Ledsager fik slet
ingen. Da der nu kom flere Hvale og Veiret var smukt, gik Baaden
paa Brandvagt. Kujavarsuk meente først, at han ikke skulde med,
thi han havde ingen Roere, men da lian saae alle de andre gaae ud,
flk han alt for stor Lyst; han besatte da en Baad med lutter Børn
og stødte fra Land. De andre Baade laae længere ude, og de raabte
til ham: »derinde dukker Hvalen ikke op, vil du brandvagte, skal du
komme herud;« men han brød sig ikke derom og blev hvor han var.
Hans Moder sagde nemlig til ham: »jeg har undfanget dig ved
Strandbredden, derfor skal du brandvagte ved Stranden.« üg ganske
rigtigt, snart dukkede en Hval op for ham. Han roede til og satte
Harpunen i den, og Hvalen kunde ikke trække hans Blære heelt under
Vandet. Derpaa raabte de Andre igjen: »Hvalen som er saaret, løber
ikke indefter Land, herudefter maa du forfølge den;« men han
svarede: »alle Sødyr, som jeg jager efter, søge ind til min Boplads.«
Saaledes blev han ene om at dræbe Hvalen, der kjæmpende med
Døden trak indad Land til. Om han fik flere, vides ikke, maaskee lik
han vel atter sine ti af dem. Om Foraaret drog han til sit Hjem
igjen, dengang levede endnu den gamle Fisker; til ham bragte han
sine Hvalbarder, alle de længste havde han gjemt til ham.
20. B r ø d r e n e.
To Brødre boede ved Mundingen af en Fjord, den ældre paa
Solsiden, den yngre paa Skyggesiden. Engang om Natten, da de andre
sov, gik den Yngres Tjenesteqvinde ud og om bag Teltet for at gjøre
sin Nødtørft. Ligesom hun havde sat sig, saae hun det blinke, flk
Oie paa en Baad, som nærmede sig og saae, at det var en Umiariak.
Hun vilde reise sig, men mærkede pludselig at hun var ganske stiv;
da vilde hun raabe, men kunde ikke frembringe en Lyd, derfor blev
hun siddende ganske stille. Derefter saae hun Folk stige iland, de
bare alle blinkende Vaaben, gik op til Teltet og ståk i det fra alle
Sider, der hørtes Skrig, og derpaa løb de alle ned til Stranden igjen;
hun saae Vandet skumme, og derpaa en Flok Sælhunde drage udefter.
Da de vare ganske af Sigte, kunde hun først reise sig igjen, gik ind
i Teltet og fandt alle Beboerne dræbte og Gulvet fuldt af Blod. Skjøndt
det endnu var mørk Nat, kunde hun dog ikke vente længer, men
flygtede strax derfra og gik heelt indenom Bunden af Fjorden, og om
paa den anden Side til den ældre Broders Telt, og fortalte ham, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
