Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Brødrene - 21. Giviok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
han var saa elskværdig, føiede han ham deri, og da de kom ned til
hans Huus igjen, gik de til hans Forraadskammer. Han betalte med
de saakaldte Havhareskind, nemlig ganske hvide Rensskind med sorte
Striber, og han kaldte paa en af sine Qvinder, at hun skulde bære
dem. Hun tog Pakken, og lagde den paa Maven og løb, men den
Fremmede kunde ikke følge med hende. Da han naaede sit Hjem,
havde hun lagt dem paa Taget af hans Huus. Efter den Tid blev
hans Sind beroliget.
21. Giviok.
Der siges, at Giviok mistede sin Hustru og af Fortvivlelse vilde
forlade sit Barn og Stedet, hvor hun var begravet. Han ventede til
Drengen sov, gik saa ud paa Gulvet, men lagde sig hos ham igjen,
naar han begyndte at græde; engang havde han allerede bukket sig
ned gjennem Udgangen, men vendte saa tilbage igjen og kunde ikke
forlade ham. Engang kom Drengen ind og sagde med Heftighed:
»min Moder er derude hos en anden Mand.« Giviok svarede: »nei
din Moder er ikke her, hun ligger under de store Stene.« Den lille
sagde: »see du selv engang.« Da Giviok derpaa kiggede ud af
Yinduet, saae lian virkelig sin Kone; som han ansaae for død, følge
med en anden Mand. Da blev han forbittret, gik ud, dræbte dem
begge, og kastede dem ovenpaa hinanden i en Grav. Derpaa lagde
de sig; da Sønnen sov, stod han op, gik ud igjennem Huusgangen, og
endskjøndt Drengen vaagnede og hørtes græde, forlod lian ham dog
nu, satte sig i Kajakken og roede bort af alle Kræfter. Han roede og
roede udover det store Hav, kom til Malstrømmen, og var nær revet
ned, men slåp med Nød forbi den; dernæst kom han til Havlusene,
først prøvede han med at kaste sin Kajakpind ud til dem, men strax
fortærede de den, derpaa kastede han sine Vanter ud, og da de holdt
lidt længer end Træet, viklede han gamle Vanter omkring Aarebladene
og slåp saaledes over dem. Da han reiste videre, saae han en lang
sort Stribe, og da han kom nærmere var det Tang, saa tyk, at lian
kunde gaae op og lægge sig til at sove paa den; da han vaagnede,
skubbede han sig frem med Hænderne og kom saaledes over Tangen.
Derpaa roede han videre og fik at see to Fjelde, med et smalt Løb
imellem, og han saae, at Fjeldene afvexlende lukkede sig sammen og
aabnede sig igjen. Han vilde roe udenom, men altid bleve Fjeldene
foran ham; derpaa roede han med stærk Fart imellem dem og kom
netop forbi, da de klappede sammen og knækkede Bagstævnen af
hans Kajak. Endelig kunde lian skimte noget Sort, og kom derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
