Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Giviok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
til et stort Land. Giviok tænkte: hvis det er beboet af Mennesker,
maa der findes en lille skaldet Klippe (nemlig Tørreplads og derfor
blottet for Mos), og strax fandt han en saadan skaldet Plet. Der
steg han ud, fandt et Huus og saae at der blev kogt i samme; han
gik op, rev Skorsteenshætten ned og skjulte sig. Derpaa kom der en
Qvinde farende ud og sagde: »skulde der være nogen Mand, som rev
den om?« —derpaa reiste hun den op igjen, men opdagede i det samme
Giviok, lob derpaa hurtigt ind, kom igjen og sagde: »man beder dig
komme indenfor.« Da han traadte ind, saae lian en fæl gammel
Qvinde ligge under et Teppe. Hun sagde til Datteren: »hent nogle
Bær.« Datteren skyndte sig ud, og bragte Bær med dygtig Fedt paa.
Giviok sagde, idet han spiste dem: »Bærrene smage fortræffeligt.«
Usorsak, den Gamle, sagde: »ja Fedtet er ogsaa af en ganske ung
Karl.« Da sagde Giviok: »Ah! nei saadant noget kan jeg ikke spise!«
og da han bukkede sig ned saae han en heel Række Menneskehoveder
under Sidebrixen; ligeledes bemærkede lian, da den Gamle skjød
Teppet lidt tilside, og hendes Bagdeel blottedes, at der var noget
Skinnende. Da de nu skulde til at lægge sig, sagde Giviok: »jeg skal
lidt ud,« gik derpaa ud og opsøgte en flad Steen, som han stoppede
ind over sit Bryst, hvorefter han lagde sig paa Ryggen paa
Vindues-brixen. Da han lod, som om lian sov, horte han Datteren sige: »nu
sover han«. Strax sprang den Gamle ud paa Gulvet, men da han
lod, som om han vaagnede lidt, sprang hun stiltiende tilbage igjen.
Da han nu stillede sit Bryst rigtig frem, sagde Datteren igjen: »han
sover«. Derpaa sprang den Gamle hurtigere ud paa Gulvet, hoppede
op og satte sig med det samme paa Mandens Bryst, raabte: »Hæ!« —
men i det samme faldt hun omkuld. Datteren udbrød: »ak, Usorsak
har knækket sin Ilale, hun sørgede saa godt for os alle!« Derpaa
sprang han op, rystede Stenen af Brystet og styrtede ud, Datteren
efter ham og raabte: »Du Lumpne, bare man dog kunde faae dit
Kindkjød at smage!« Han var imidlertid kommen i Kajakken, var
nær kæntret, men reiste sig igjen og sagde: »bare man kunde sætte
Harpunen i hende!« og med det samme dræbte han hende. Derpaa
drog han videre og kom atter til en skaldet Klippe; lidt afsides
derfra steg han ud, gik overland og kom til et Huus. Atter rev han
Skorsteenshætten om og skjulte sig. Der kom ligeledes En ud, og
da hun gik ind hørte han dem sige, at den var faldet om, skjøndt
der ingen Vind var. Da hun derpaa kom ud igjen, viste Giviok sig
og blev derpaa af Qvinden budt ind i Huset. Da han kom derind,
saae han Væggen heelt behængt med Fangeblærer. Her boede ogsaa
en Moder og Datter. Moderen sagde: »om kort Tid er det atter
Lavvande, naar vi saa sætte Blærerne i vor Fangst, er man i For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
