Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Tiggak, som drev paa Isen til Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
snart tørste ihjel, man siger at Tiggak er kyndig i Trolddom«. Tiggak
svarede: »jeg kjender blot denne lille Tryllesang for Vand;« og
derpaa sang han. Da han havde endt, udsprang der midt paa Istjeldet
en Kilde; Svogrene vilde strax drikke, men han afholdt dem derfra
og sagde: »ellers vil den strax udtørre«. Men da han selv havde
drukket, lod han dem drikke, og derefter forandrede den sig ikke.
Saaledes vedbleve de at drive. Tilsidst øinede de et stort Land; da
sagde Tiggak: »naar nogen af eder lieldigen er sprungen iland, maa
han ikke see sig om saalænge nogen er tilbage, thi da vil vort
Tilflugtsted tilintetgjøres.« Da de nu sprang iland, den ene efter den
anden, saae de sig ikke om, men først da de alle vare paaland, vendte
Tiggak sig om og sagde: »seer nu vort Tilflugtssted.« De saae, og
der var kun en Skumplet tilbage. — Derpaa vilde de opsøge
Mennesker, gik over en Landtunge og opdagede mange Huse. De bleve
strax indbudte til at komme ind. De toge deres Udgangsklæder af,
lagde dem paa Baadestotterne, og gik ind. Medens de fik noget at
spise, viste en skeløiet Yngling, som rokkede med Hovedet, sig i
Opgangen og sagde: »De Fremmeds, som ere komne fra Osten,
indbydes til Besøg.« Lidt efter kom han igjen og sagde det samme.
Tilsidst sagde Huusværten: »Siden han bliver saaledes ved, maae I
gaae derhen.« Derpaa gik de op i et andet Huus; derinde var der
en stor Forsamling af Mænd, paa Brixen sad en fæl Kæmpekarl og
ved hans Side en lignende gammel Qvinde, som gnavede paa et stort
Skulderblad. Den Store trak et Vandskind frem, udbredte det paa
Gulvet og sagde med dyb Stemme: »lad os prøve Kræfter.«
Svogrene hvidskede til Tiggak, at han skulde forst, men han svarede:
»prøver I først, saa kommer jeg.« Derpaa gik hele den øvrige
Forsamling ud, tilsidst den gamle Kjærling, som lukkede Udgangen for
dem med Skulderbladet og satte det godt fast. Derpaa traadte en af
Svogrene frem og trak Krog med den Store, men kunde ikke magte
denne, som derpaa kastede sig over ham, greb ham i Skrævet, klemte
og trak til, hvorefter han udstødte et Suk og døde. Derpaa raabte
den Store efter et Reb, og strax firedes der et Reb ned fra Loftet,
dette bandt han om hans Hals og lod ham heise op paa Taget;
derpaa hørte man dem flense med Knivene, og Ln raabte: »lad os levne
Øiet, som er bestemt til vor Huusherre«.
Tiggak tænkte: »paa denne Maade vil jeg miste alle mine Svogre;«
derfor hvidskede han til den, der vilde fremstille sig: »lad mig
prøve.« Derpaa trak han Krog med ham. Da den Store begyndte
at gjøre Alvor, og var nær ved at trække hans Arm ind,
standsede han ham først, men da han saa trak til, lod han sig trække
med og sprang pludselig ovenpaa ham; derpaa sprang Svogrene lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
