Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Tiggak, som drev paa Isen til Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
ledes paa ham og de gjorde nu ved ham ligesom han havde gjort ved
deres Broder.
Derpaa raabte Tiggak, efterlignende den Stores Rost: »Et Reb,
et Reb!« Strax firedes der et Reb ned, og da han havde bundet det
om den Store, raabte han atter med samme Stemme: »heis nu!«
Derpaa heistes han op og man hørte dem atter flense med Knivene, men
pludselig bleve de stille, og derpaa raabte En: »Vah! det er jo vor
egen Huusherre, som vi flense i. De dernede troe nok at de skulle
slippe med Livet!« — Strax derpaa begyndte man at helde Yand
ned i Huset til dem; de forsøgte at flygte, men der var ingen Udvei.
Tilsidst havde de kun et Hjørne af Huset til Tag. Da mindedes
Tiggak det, som han havde indsyet i sin Pelskant og raabte op til
dem: »Min Udgangspels, som ligger derude, — lad mig faae den, jeg vil
bruge den som Ligklædning!« Skjøndt han ikke havde ventet det,
blev den dog kastet ned, og da den faldt, greb han den, tog noget
ud af Pelskanten, — ganske rigtig der var den, Amuletten; derpaa
tog han den i Munden og idet han sagde: »hævn os,« kastede lian
den ud. Snart efter hørte de dem udenfor sige: »nu falder han, —
og han ligeledes, — og han ligeledes.« — Derpaa kom Amuletten
tilbage fuld af Blod; Eiermanden tog den, aftørrede Blodet og kastede
den ud igjen, sigende: »Alle!« Da den anden Gang vendte tilbage,
hørtes ingen Stemmer mere udenfor, de skubbede sig op i en Krog
af Brixen, slåp saaledes ud, og fandt derudenfor mange døde
Mennesker. Da de ingen levende traf, gik de ind i det IIuus de først
besøgte, og gave sig til at spise; imidlertid viste atter den underlige
Yngling sig i Indgangen og sagde: »Nu gjør Apiak det først rigtigt,
hun staaer deroppe og koger sin Søns Hjerne, Hænder og Fødder.«
Tiggak kunde ikke forstaae ham. Da han kom anden Gang, sagde
han det samme, men Tiggak kunde ikke forstaae ham, og lod ham
gaae. En af Svogrene, det var den samme som sagde: »Tiggak er
kyndig i Trolddom«, sagde: »Det er Hjernen af ham, som du dræbte
deroppe; hans fæle Moder koger den tilligemed Hænderne og Fødderne,
hun har isinde at beværte dig dermed. Naar hun kalder dig op, skal
du faae at see ligeforan Opgangen et aflangt Fad fuldt af Hjerne, pænt
tillavet; naar du kommer ind, skal du strax gribe det, og staaende,
vendt mod hende med lukkede Øine, skal du spise det; hvis du spiser
med aabne Øine, vil du tale i Vildelse og døe. Derefter skal du slikke
Fadet, vende det om, og sætte det paa sin Plads igjen; saa først skal
du aabne Øinene og sætte dig ved Lampen. Naar hun saa seer paa
dig, skal du være uforandret, saa vil hun komme frem, vende Fadet
om, og dets Indhold vil da vise sig urørt.« Saa skal du sige til hende:
»spiis nu ligesom jeg,« og naar hun saa sætter sig og spiser med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
