Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Tiggak, som drev paa Isen til Akilinek - 23. Malaise, som reiste til Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Øinene fæstede paa dig, vil du see, hvad der bliver af hende.« —
Da Svogeren havde talt saaledes, kom hiin Yngling atter, og sagde:
»den Fremmede indbydes!« Derpaa gik Tiggak op til den gamle Hex
og gjorde ganske som Svogeren havde sagt, og da hun havde spiist,
talte hun i Vildelse, faldt om og døde.
Derpaa gik Tiggak tilbage til Svogrene og sagde: »nu har jeg
ogsaa dræbt hende, men hvis vi forblive her, ville de vedblive
saaledes med os; lad os see at begive os paa Hjemveien igjen.« Derpaa
gik de atter over Landtungen og saae en Sneeflade, der skraanede ned
til Havet; der standsede de, og Tiggak spurgte den ældste Svoger:
»dengang du kom til Forstand, hvad fik du da til Amulet?« han
svarede: »et Stykke Bjørneskind.« Tiggak sagde: »du er fortræffelig;«
derpaa spurgte han den næste; han havde den samme Amulet, og da
han havde spurgt dem alle, sagde den yngste: »jeg veed ikke ret, men
da jeg kom til Forstand brugte jeg en lille Stump Bjørneskind.« Tiggak
sagde da: »Ah, det var rart, I ere gode allesammen.« Men da han
kom til Pleiesønnen, sagde denne: »jeg veed det ikke.« Tiggak sagde:
»vi forlade Dig, hvis du ikke siger det.« — »Jeg veed det ikke« —
»Hvis du vedbliver saaledes, forlade vi dig, tal dog.« — Endelig
sagde han: »da jeg kom til Forstand havde jeg en Sneespurv til
Amulet.« Da han sagde dette, taug Tiggak og rystede med Hovedet;
derpaa sagde han: »du kan dog hvile dig paa os!« Derpaa lob
Tiggak hen til Sneefladen, lagde sig paa Maven, lod sig glide ud i
Havet, forsvandt og dukkede op igjen i Skikkelse af en Bjørn, der
rystede Vandet af Ørene, vendte sig imod dem og sagde: »gjører I
ligesaa.« Derpaa bleve de alle paa samme Maade forvandlede til
Bjørne. Tilsidst kom Pleiesønnen. Han turde først ikke, men da de
andre trængte paa ham, gled ogsaa han, og da han naaede Vandet,
blev han forvandlet til en Sneespurv og fløi. Derpaa svømmede de
hjemefter og naar Spurven var træt, hvilede den sig mellem deres
Øren. Tilsidst kom de til Landet lidt nordenfor deres Boplads. Da
den første kom op, rystede han sig, og der faldt et Bjørneskind af
ham. Saaledes gjorde de alle, og da Pleiesønnen rystede sig, faldt et
Spurveskind af ham. Saaledes naaede de alle deres Hjem, paa den’
ene nær som var bleven dræbt.
23. Malaise, som reiste lil Akilinck.
Der fortælles, at Malaise, en munter og uforfærdet Mand, som
altid levede i Velstand, havde to yngre Søstre, og boede om Vinteren
ved Mundingen af en Fjord. Naar han gik i Kajak, fulgte Søstrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
