Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. Om Broderen, som opsøgte sin Søster paa Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
de bruges til Trækdyr; nu vilde han have et tredie til. Han gik ud
og blev meget længe borte; først seent paa Aftenen, da Forældrene
vare heelt elendige af Skræk, kom han hjem, og atter lagde han sig
uden at sige et Ord. Næste Morgen bad han Faderen låve et rigtig
stærkt Bindsel, og da denne havde taget en heel Mængde frem og
givet ham det, drog han afsted. Om Aftenen hørtes der megen Støi,
thi nu var der baade Bjørnen, Amarokken og en Aussik, som sloges.
Tilsidst tik han dem dog tillærte, og sagde nu til Faderen: »bare man
nu havde en Slæde!« Denne var strax beredvillig, og lavede en rigtig
stærk Slæde, af rigtig svært Træ med mange Knaster byggede han
den. Da der nu kom Iislæg, vilde han først prøve sit Kjøretøi, fulgte
først Kysten sydefter og kom tilbage samme Dag. Da Faderen spurgte
ham, hvor langt han vel var kommen, svarede han: »naar man med
en Baad vilde reise herfra tidligt paa Foraaret, vilde man ikke før
om Efteraaret naae det Sted, hvortil jeg kom. Men paa Hjemveien
gik det meget rask, Bjørnen blev træt, saa at jeg maatte tage den
op til mig paa Slæden; men Aussiken, den er meget brugbar, den er
ikke istand til at blive træt den hele Dag.« Den følgende Dag reiste
han paa samme Maade langs Kysten mod Nord, kom hjem om
Aftenen og fortalte det samme; »men Aussiken,« sagde han »bliver let
bister, og er farlig for Fremmede.« Da nu Isen havde lagt sig overalt
og det havde været ondt Veir, uden at den dog brød op, blev det
atter smukt roligt Veir. Da vendte han sig en Aften mod sine
Forældre og sagde: »husker I dengang, da jeg vandrede med min Søster
paa Isen, og da hun blev borte for mig; fra hiin Tid af søgte jeg
efter hende over hele Landet i vor Omegn. Hvor mon hun vel kan
være bleven af, end ikke hendes Been har jeg. seet; men paa hiin
Dag, da jeg mistede hende og søgte, saae jeg Slædespor, som vendte
ligeud tilsøes, dette er det eneste jeg har seet. Derfor vilde jeg nu
gjerne drage til Akilinek, thi jeg hviler ikke førend jeg har fundet,
hvor hun er bleven af.« Forældrene søgte at afholde ham derfra.
»Det kan være det samme, din Søster, som er forsvunden for saa lang
Tid siden, skal du ikke søge hist ude, du er nu vor eneste Erhverver.
Hist findes der en Revne saa bred, at man ikke kan see over den,
der vil du aldrig naae over.« Sønnen svarede: »mine Trækdyr ere
vel ikke skabte til at svømme, kun Bjørnen forstaaer det nogenlunde;
nu, — hvis jeg ikke kan, saa vender jeg om igjen.« Forældrene
gjen-toge deres Formaning, men derved fik han blot mere Lyst, og tilsidst
drog han afsted paa Maa og Faa, for at opsøge sin Søster. Da han
nu kom derud, hvor han først havde seet Slædesporene, styrede han
ligeud og tilsidst gik Landet af Sigte; da blev Bjørnen træt og da
den blot var til Hinder for sine Følgesvende, tog han den op paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
