Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. Om Broderen, som opsøgte sin Søster paa Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Slæden. Da han drog videre, kunde han godt see Land igjen, der
traf han ogsaa Slædespor, og da han nærmede sig Landet, gik der
Slædespor i alle Retninger. Han saae sig nu om til alle Sider, hvor
han vel skulde hen; imidlertid kom han til et Iisfjeld nærved
Strandbredden, ved samme bandt han sin Slæde fast og gik nu overland for
at opsøge Mennesker. Han gik ikke længe før han opdagede mange
Huse, derpaa standsede han, men gik saa nærmere, og da han havde
seet sig om efter en Indgang, valgte han et stort Huus. Da lian var
traadt ind og betragtede Folkene derinde, kunde han strax gjenkjende
sin Søster, der sad med sit spæde Barn paa den anden Side, nær
Væggen. Da han nu satte sig paa Sidebrixen, gjenkjendte hun ogsaa
ham, og de begyndte at tale sammen. Hun sagde: »paa liiin Dag, da
du forlod mig ved at forfølge Ræven og fangede den, kom der en
Slæde, som optog inig og førte mig herhen, derfor er jeg nu her. Jeg
er gift, min Mand er som sædvanlig kjørt ud, men kan snart ventes;
naar han kommer, saa betragt ham engang.« Broderen svarede:
»siden den Tid har jeg søgt efter dig, nu træffer jeg dig først her.
Ilele Landet har jeg bereist, det var herligt, at jeg endelig fandt dig!«
Medens de ventede paa hendes Mands Ankomst, raabtes der: »nu
kommer han,« og da han saae ud af Vinduet, see der! — saa kom
Svogeren kjørende med bare unge Rensdyr spændte for Slæden. Skjøndt
det gik i en stærk Fart, syntes han dog, at han kjorte langsommere
end hans egen Slæde. Han troede nu nok at han kunde magte ham,
og satte sig stiltiende ned igjen. Da Svogeren kom ind, havde han
blot Øiet fæstet paa den Fremmede, og satte sig ved sin Kones Side,
og uden at sige et Ord lagde han sig heelt tilbage paa Brixen, saa
at blot hans Hæle naaede lidt ud over Kanten. Derved afbrødes ogsaa
de to Sødskendes Samtale, dog fortalte hun sin Broder, at det var af
Frygt for Manden; det var saa hans Skik, at han var meget lidet
talende, af Undseelse gjorde han altid saaledes. Da hun sagde dette,
kom han lidt længere frem, og de begyndte nu at snakke sammen.
Gjæsten talte meget om sin Glæde ved at træffe Søsteren vel, og at
hun nu selv havde en Forsørger, derfor vilde han nu ikke mere ængste
sig for hende. Da Samtalen nu kom igang, sagde han videre: »I
skulde ogsaa engang besøge os.« Men Svogeren havde ikke megen
Lyst, og talte om, at Børnene nok vilde komme til at fryse paa Veien.
Derpaa vilde de have at han skulde blive, men han sagde, at han
maatte see til sine Trækdyr, dog fortalte han ikke af hvad Slags de
vare, og da han gik, gave Forældrene ham nogle af Børnenes Klæder
med til Foræring; dem tog han paa Nakken og gik saa til sin Slæde
og kjørte afsted. Da han tabte Landet af Sigte, blev Bjørnen atter
træt og han maatte tage den paa Slæden. Da han kom hjem, bleve
Rink: Eskimoigke Eventyr og Saga. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
