Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Om Avarunguak eller Agdlerut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
27. Om Avarunguak eller Agdlerut.
Paa en meget beboet Plads pleiede Folk om Vinteren at more
sig med Knibelegen. Engang da de saaledes legede, kom en Pige,
som var eneste Søster til mange Brødre, ind og sagde: »Hvo mon det
dog er der løber efter mig derude og frier til mig?« De sagde, at
hvis han kom igjen, skulde hun bringe ham ind. Da hun nu omsider
kom ind med ham, var det et Menneske, som ingen kjendte.
Avar-unguak var opvoxet paa afsides Steder; da han kom til Mennesker
fik han denne Pige til Kone. Han lærte nu ogsaa Kajakroening, blev
en dygtig Fanger og anskaffede sig en Baad. Engang kom der nogle
Tilreisende sydfra; deres gamle Qvinde besøgte Avarunguak og
snakkede saaledes: »hvis Avarunguak fik at høre om den gode Fangst og
den Mængde Alker, som findes der sydpaa, vilde han nok først rigtig
blive begjærlig.« Dermed gik hun igjen, men da Avarunguak havde
hørt dette, kunde han ikke sove om Natten af lutter Begjærlighed.
Strax den næste Morgen sagde han til sine Huusfæller, at de skulde
gjøre sig færdige; han vilde reise sydpaa, sagde han. Derpaa ladede
de Baaden og droge afsted. Paa Veien spurgte de alle Folk, som de
traf, hvor langt der endnu var dertil; men saa blev der svaret, at
det ikke var saa nær endnu. Tilsidst lagde de op paa en Plads,
hvor man sagde til dem: »imorgen kunne I nok naae dertil. Naar I
tage herfra og komme forbi Næsset, ville I faae et stort Telt at see,
dette skulle I undgaae, men hiinsides ville I see et lille hvidt Næs;
naar I komme omkring dette, ville I træffe mange Mennesker. Dem
skulle 1 gaae til.« Da de nu droge videre herfra, saae de ganske
rigtigt det store Telt og det lille hvide Næs, men Avarunguak styrede
ind til Teltet; det hjalp ikke at Roerskerne satte sig derimod. Da de
lagde til Land, kom der en stor Mand ud af Teltet, tog meget høfligt
imod dem og sagde: »jeg har saa ondt ved at faae Selskab her paa
Pladsen, I skulle blive her hos mig.« Derpaa toge de Ophold der.
Avarunguak pleiede at vaagne tidligt om Morgenen, men hvergang
han saa gik ud, var hans Samboende allerede ude. Engang om
Efteraaret traf han ham saaledes paa deres lille Udkigsfjeld, og da han
kom til ham, sagde han: »nu er det snart paa Tiden, at Alkerne
komme trækkende til Landet, saa maa du staae tidligt op.« Men
Avarunguak kunde, hvor tidligt han saa gik ud, ikke komme ham i
Forkjøbet. Engang kom han atter til ham paa Fjeldet, da sagde han :
»nu kan man see Alkerne komme hist ude over Søen, gaae ned og
luk Indgangen til dit Telt rigtig godt, saa at der kun er Aabning for
een Alk til at slippe ind; først naar Teltet er heelt fuldt, maa du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
