Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Om Qvinden, som blev gift med en Atliarusek - 29. Den forsvundne Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
meget høflige imod ham. Om Foraaret vilde Svigersønnen drage ind
i Fjorden, men han skulde følge med sine Forældre, sagde han, da
han var den eneste Søn og ikke turde forlade sine Søstre. Derpaa
gik han til sit Hjem og da han kom tilbage, sagde han, at nu vare
de færdige til at reise. Derpaa satte Svigerfaderen ogsaa sin Baad i
Vandet, og da de havde ladet den og skulde afsted, kom der pludselig
en Baad frem lige ud af Strandkanten. Med den fulgte de og de
lagde paa Land sammen. Dagen efter droge de videre, men da de
skulde forbi en beboet Plads, sagde Atliarusekkernes Herre: »Følger
blot efter os i vort Kjølvand.« Derpaa saae de pludselig hans Baad
synke under Havfladen og forsvinde. Den Gamle blev bange, men da
de kom til Stedet, hvor de vare sunkne, dukkede ogsaa deres Baad
under, uden at de toge Skade, og de saae atter den anden Baad foran
sig og gik videre under Havet. Da de vare komne saa langt forbi
den beboede Plads, at Menneskene der ikke kunde see dem, dukkede
de op igjen og reiste uskadte videre, gik paa Rensjagt og flk Ladning
til begge Baade. Da de Gamle atter vare flyttede i Vinterhuus,
fangede deres Svigersøn atter godt for dem, og de bleve rigtig velhavende.
Paa den Tid hørte de, at de Mænd, som engang havde udskjældet
dem, vare komne i Mangel og nær ved at sulte ihjel; den Gamle
besluttede da at hjælpe dem, og gik til dem med en Ladning Mattak
paa sin Kajak. Da han kom til dem, spurgte de ham, hvorfra han
havde det, om det var af et Drivaadsel, han havde fundet. Men han
forlod dem uden at svare derpaa. Da han kom hjem, sagde
Svigersønnen: »bare jeg kunde faae de Mennesker at see.« Derpaa gik den
Gamle atter derhen, indbød alle hine Mænd, som vilde have havt hans
Datter, og kom tilbage med et heelt Følgeskab afKajakker. Nu bleve
de beværtede med mangeslags Mattak og tørret Renskjød, ja endog
hele Sælhunde bleve slæbte ind, og da de nu havde spiist sig rigtig
mætte, sagde den Gamle: »huske I dengang da I vilde have min
Datter og nær havde dræbt mig; da sagde I, at jeg aldrig vilde faae
en dygtig Mand til min Datter, men nu har jeg faaet en; I sagde, at
naar jeg kom i Mangel, vilde 1 ikke hjælpe mig — vær saa god! lad
mig see at I spise.«
29. Den forsvundne Dalter.
En gammel Qvinde havde to Sønner og en Datter. Sønnerne
vare dygtige Erhververe og elskede deres Søster liøit. Engang lagde
Moderen Mærke til, at hendes Væsen blev heelt forandret, og nogen
Tid derefter gik hun ud, men kom ikke tilbage igjen. Brødrene søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
